1(ISTHAN1) HERRE1). 289 ninger, som tildels er temmelig myrede; et par mindre elve maa vades. Telegrafvæsenet har paa det øverste af fjeldet en liden stue. Et par smaafjor(le, Smørfjord og Olderfjor(l, gaar ind i vest- lig retning nord for Kistrand kirke, og de skilles ved en høi halvø, som kaldes Bringn(—s. Begge fjorde er bebyggede og har løvskog, og der drives noget vinterfiske udenfor fjordene. Indenfor Smørfjordens bund ligger en sjø med brakt vand; i syd for dette vande udløb er en vakker strandvold. Sydlig for Kistrand kirke ligger Veines-, der stikker langt ud i fjorden fra vest mod øst. Paa dette nes er der et par smaa, tildels gode ørretvande. Sydlig for Veines gaar ind en liden fjord, som heder Korps- jjord, og saa gaar Søndre og Nordre Billejjord mod sydvest. Stranden mellem Olderfjord og Billefjord er flad, er dels bevokset med gi-æs, dels er der myrer og vidjekrat, og bagenfor er der lave aaser med tynd løvskog. Sydøstlig for Billefjord ligger Kolvik, som er dampskibs- anløbssted. Herfra er under bygning en 32.8 km. lang vei til Lakselven. Længer inde end indre Billefjord ligger Goarahak ved sjøen, straks nedenfor et større vand, der er omkrandset af tæt, stor birkeskog. Denne strækker Sig, saa langt man kan se, opover aaseme. Stabburselvens dal munder sydligere og har birkeskogi den nedre del og furuskog længer oppe; der er nogle udslaatter, og 1aks i elven. Nede ved elven ligger flere dyrkede jorder i skogen, husene skimter hist og her frem bag træerne, og elven kommer i mange krumninger ned. til fjorden. Over Stabburselven, der er stor, maa man ofte bruge baad. Fra den anden side af elven fører en lang lyngmo henimod Valdak. Øverst fra bakken ved Valdak er vakker udsigt indover hele fjordbunden og udover fjorden og over til den anden fjordbred. Ved Stabbursnes ligger fjorden tør ved udfalden sjø, hvor der i flodtiden ser ud som hav. En mørk gabbroblok, Skidt-stenen, som rager op over de andre, kaldes ogsaa I«Skipperstenen»; den ligger i seilløbet. ’ Der berettes, at i den oktroierede handels tid pleiede de danske fartøier, naar de havde været inde i fjordbunden og lastet med laks, at sætte lodsen af paa stenen, og der fik han staa i 6 timer, til han ved fjæretid fik komme sig iland, som han selv bedst kunde. Den inderste del af Porsange1—fjord er ved en lang mod nord 19 — Finmarkens amt I1I.
