276 I—’INMARKENS AM’I’. I Lille Veinesbugt paa Magerøens sydlige side er god holde- bu11d; men havnen er aaben, og det er vanskeligt at komme under seil i østlig vind. Sydøst paa Magerøen ligger Sarnespollen, en god havn paa 9—1—5 favnes dybde. Ankerpladsen er noget øst for den inderst i pollen liggende holme. Den østenfor værende havn ved Sarnes er 4 favne dyb. Under ind— og udseilingen fra denne havn bør man vel vogte sig for det sandrev, som fra den vestlige ende af den mellem .4ltesula og Magerøen liggende holme skjærer ud i nordnordvestlig retning og omtrent er af samme længde som holmen. “ Midt imellem denne holme og øen Altesula er ogsaa anker- bund paa 6—10 favne vand, sandbund. Skjønt havnen er aaben for østlige vinde, har den dog den fordel, at det er let at komme under seil i alleslags vind. Man maa iagttage ikke at gaa den nordvestlige ende af Altesula nærmere end et par kabellængder. I S(mdre Hom1ingsvaag er en god havn paa 4 favnes dybde med sandbund. Den er særdeles skikket for vestgaaende fartøier. Paa østsiden af indløbet sort varde. For østgaaende er i Æelvik en taalelig havn med sandbund og 6—l5 favne vand, eftersom man ankrer sydligere eller nordligere ved den derliggende holme, som paa begge sider kan omseiles. I nordvestlig vind staar her nogen sjø ind. Havnen ved Kamø ligger afsides og søges kun i nødsfald; man kan holde ind paa begge sider af Kamø; langs den øst- lige side af øen er udgrun(lt. I Skars-vaag inderst i Risfjor(l paa Magerøen er havn. Havnen ved .R(’])U(l(ly er god og rummelig, fra 3—-6 favne dyb. Grunden bestaar af ler og sand, og der er meget god holdebuud. Paa bugtens vestlige side straks indenfor indløbet, ligger et lidet blindt skjær med jernstang, og paa dens østlige side er der udgrundt, hvorfor man under i11d— og udseilingen holder saa vidt muligt midt i løbet. Ved vestlige vin(le, som her falder med byger, er“ det temmelig besværligt at søge ind. I Vedbom nordenfor Repvaag er ganske gode stoppepladse under land paa den nordlige side, hvor dybden veksler mellem 5 og 7 fav11e, eftersom man ankrer nærmere ved eller fjernere fra stranden. Her er ligeledes ler— og sandbund. Jordsmon. Over den største del af herredet er der fjeld og sten; ilavere niveauer er der rullestene, der bærer mærke efter at være bearbeidet af sjøen. Det dyrkbare land har da liden udstrækning. Jordsmonnet i Kjelvik herred er paa de græsgroede flekker muldjord paa aar og sand og tildels myrjord. Om kornavl er
