274 FINMARKENS AMT. som overvintrer paa Magerøen, formodentlig nærer sig af græs; man vil ogsaa have seet dem æde taug i fjæren. Brokfuglen (heilo, fjeldlo, fjeldpist, (§haradrius morinellus og aprWi(:arius) lod ogsaa her sin sørgelige piben høre fra tuerne. Ryggen af Hjelmsø viste sig over fjeldsletten i vest, og mod øst, høit over Kamøfjorden, løb det lange profil af (?orga.§— njargga ud i havet, en uendelig, snorlige kjæde med Nordkyn i spidsen; den var klart belyst af aftensoleu, og fjeldvæggene mellem de to lange, snorlige linjer fortonede graagult, trods af- standen. Luften var yderst klar og overalt fremstillede gjen- standene sig med de skarpeste omrids; men det var koldt og en hvas vind blæste over bjergsletten. En yderst tynd, hvid hav- taage, som en lav, ætherisk mur opreist paa havranden, begyndte at danne sig i den nordvestlige horiZont og lod befrygte en forandring i veirliget- Det lave land mellem Tufjorden og Dufsfjorden, hvilket udgjør midten af øen, var meget græsrigt. I de smaa dalgange og lier omkring de mange smaasjøer voksede, foruden en mængde vidjer, endnu nogle birkebuske og en dvergagtig rogn. Dette er, opad mod polen, de sidste spor af trævegetation i hele verden Stedet ligger omtrent Vi norsk mil syd for Nord- kap. Birkestammerne, der var graalig-hvide og armtykke, bugtede sig SlH1lg(2f0I’l11lgO1] op og ned mellem græsset; kun kvistene var rettede i veiret til l alene høide over marken. Rognen, som var af samme høide, men vel saa rank som birkene, bar ikke faa blomsterknoppe. Turt og kvanne 69onvhus alpinus og angeli(—a). hvilke begge var overordentlig frodige, voksede her træerne over hovedet Strandfladbælg (pisum maritimz1m) og flere kystplanter blandede sig imellem de alpinske vækster.» Den del af Kjelvik herred, som ligger paa Pors- anger halvøen har nogle fjorde, Laflord, Kae(flor(l og Porsang- 1:“ik, som gaar ind fra nord. Det ender i Porsangernes. Porsangerneset skinner paa lang vei med sin hvide farve. I afstand skulde man tro, at der endnu laa sne, skriver Leopold von Ben-h. Men nei, det er ren, hvid kvarts i uhyre mægtige lag mellem tydelig og udmærket glimmerskifer. Lagene staar frem skarpe som knive, og kun vanskelig kan man gaa henover dem. De falder stærkt mod nord. Kvartsen er derhos saa tyndt lagdelt, at den sø11derfalder i prægtige, store flader, kun faa tommer tykke og mange fod lange Som mai-morborde. Gammerne er for største delen byggede af dem, og man har næsten kunnet hjælpe sig med en eneste plade i høiden. Kvartsen fra Porsangernes fortsætter indover fjorden til Repvaag. Paa reisen indigjennem Porsangerfjorden kommer der efter-
