MAASØ I—IERRED. 26l Vinter— og vaarfisket drives herfra stedet af 100—15O baade Sommerfisket drives af 2O—4O baade. Fisket drives med line, dybsagn og garn, dog væsentligst med line. Fisket foregaar under land i Breisundet og tildels paa fjord- dybet mod Rolfsøen og Ingø. Fisken afhændes paa stedet, dels til kjøbefartøier, dels til kjøbere paa land. Større fartøier maa ved lavvande gaa rundt øen og ankre i den østlige del af sundet, hvorimod baade og mindre fartøier indtil 8 a 9 fods dybtgaaende til enhver tid kan gaa gjennem den smale rende langs fastlandet, hvor der er tilstrækkelig dybde. Havnens vestlige del i den bugt, som dannes af øen, er meget grund. Stedet har betydning som gjennemfarts— og stoppested for fiskerflaaden under dens passage til og fra Østfinmarken, idet der kan ligge indtil l0OO baade og 2O0 fartøier. Ved udfaldt sjø maa da endel større baade ligge paa grund. Ved nordøstlige storme sættes der nogen fjordsjø ind i sun(1et; bunden er jevn sandgrund. Paa Magerøen boede der vi 19OO 1242 mennesker, hvoraf 11O i den del, som hører til Maasø, og 1132 i den deI, som hører til Kjelvik herred. Efter Keilhau var der i l827 paa Magerøen l2 bosiddende mænd, nemlig 8 finner og 4 nordmænd; paa Gjæsvær ved øens nordvestside boede desuden en gjæstgiver, og i Kjelvik havde eieren af handelsstedet Repvaag i Porsangerfjo1—den en handels- betjent om sommeren. Gjæsv(er paa Ma-gerøens no1—dvestside er poststation og telegraf- station, dampskibsanløbssted og flskevær. Gjæsvær med Vasilien og Leir-pollen er et af de største fiske- vær i Finmarken; det bestaar af en mængde øer og holmer, og sundene og bugterne mellem disse er gode ankerp1adse saavel for baade som fartøier. Der har været drevet loddefiske af ca. lOO() mand med 25O baade og 1000 OOO fisk som udbytte. Stedet besøges af fartøier, der er udrustede til indkjøb af fisk. “ Stappene er en samling mærkelige smaaøer, som før har været beboet, ja endog havt kirke. Sta-ppene havde i 1686 7 fulde og en halv ledingsmand, des- uden G opsiddere, der var skattefri. I skattemandtallet for 1768 anføres kun 4 Opsiddere. SchmZtler beretter i 1743 om Stappene, at de bestaar af 4 øer, der ligger fra vest til øst efter hinanden og et bøsseskud fra hinanden. Den vestre heder Sfauren, er klippefuld, men har somme steder græs; den var ubeboet. l — Storstappen er langagtig rund, med overflødigt græs, noget
