Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/253

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

240 F1NMABHENs AP‘1‘r. Herredet maa kjøbe brændeved. Som brændsel bruges endel stenkul og torv. I herredet er lidt torvmyr. * Herredet kjøber næver, bord, tømmer og kul. Middelp1—isen i aaret 19OO pr. meterfavn brændeved var for birk 18 kr. og for furu 16 kr. Middelprisen i aaret 190O pr. tylvt bygningstømmer var 30 kr.; dimensionen var almindelig 9 alen 4 toms top. M yrer. I dalførerne i Kvalsund herred er flere store myr- strækninger. Store myrstrækninger er der saaledes paa begge sider af Hovedelven eller Oaiuvejokka fra Store N avgastak til Repparfjord- dalen. Disse myrstrækninger er gjennemgaaende vanskelig farbare. Myren er 15 km. lang og op til 5 km. bred; der er ikke synderligt fald, og my1—en er kun hist og her afbrudt af en smal ryg eller en knause. I Kvalsund herred er der jevn og tilstrækkelig forsyning af torv, men af større torvmyrer er der kun en. I Klubben i 0ldervik er skiferbrud, ligeledes er der i Reppar.flord ved Stokkeberg god skifer. Fiskeriet er den vigtigste næringsvei, og fisk bruges daglig i husholdningen. I Kvalsund og Repparfjorden og ellers har seifisket været drevet med forskjellige redskaber og har ofte slaaet godt til. Befo1kningen i Kvalsund søger til fiskeværene i Vestfinmarken. Af væsentlig betydning er Salg af fisk til russerne. Udbytte af fiskerierne var i Kvalsund i 1899: x1—. Torskefiske ........ 8 4OO Laks— og sjøørretfiske . . 16O Sommerfiske ........ 35 530 Tilsammen 44 09O Udbyttet af fiskerierne i de andre aar er angivet sammen med udbyttet i Hammerfest herred (pag. 225). Kobbe var tilstede i mængde i l903, men ellers er den ikke talrig. Niser fanges af og til. 3 personer drev i 19O0 1a11dhandel efter bevilling eller handelsbrev.