238 FINMARKENS AMT. Der er en del gode fiskevande, hvor fjeldfinnerne fisker meget. V Elvene paa Kvaløen og fastlandet er alle fiskerige; der er laks og ørret. Elvene paa Seiland har som regel ikke fisk. Elvene er ufarbare med baad, undtagen Kvalsundelven, der fra Kvalsund kan roes et stykke opover elven. I Kogel-ven i Refsbotn i Kvalsund herred gaar laksen op om- kring 2OO m. I Repparþordelven i bunden af Reppa1‘fjord i Kvalsund herred gaar la-ksen op omtrent 5O km. I Kvalsandelven, som udmunder i Kvalsundbugten, gaar laksen op omring 2O km. I de senere aar har fisket været uden be- tydning, ca. 2 a 3OO kg. aarlig. I Torskej)ordelven, som udmunder i bunden af Indre Torske- fjord paa Kvaløen, gaar laksen op ca. 15 km. Fjorde og havne. Herredets kyst mod havet er begge siderne af Var-gsund mellem fastlandet og Seiland og Kvalsund med Sammelsundef mellem Kvaløen og fastlandet og desuden det brede sund mellem Kvaløen og Seiland. Den korte Næ-ue‘1îflord gaar først østlig og siden sydlig ind i fastlandet. Den vide ReppaTZfjord gaar med delvis bebyggede sider og bund l5 km. mod sydøst ind i fastlandet fra Sammelsundet. Repparfjord fryser om vinteren. Paa grændsen mod Maasø herred gaar ind den aabne fjord Refsbotn. Sundene og fjordene i Kvalsund herred er tidligere nævnte (bind I, pag. 234, 236 og 240). Fjeldene paa begge sider af Kvalsund er steile mod sjøen og kan kun bestiges paa Kvaløen fra Hammerbugt og fra Stalle- garggo, og paa fastlandet fra Beritsjord og fra Kvalsund. Leden gjennem Kvalsund søges fornemmelig af baade og fiskhandlende russere. Farvandet er overalt rent, men har kun en ankerplads, nemlig ved gaarden Kvalsund lige ud for handels- mandens bolig Dybden er her fra 4—G favne, sandbund. Stedet ligger aabent for nordenvind Jordsmon11et i Kvalsund herred er sand og aur og er til- dels god jord. Dyrket mark er der kun ved de beboede strøg ved kysten, især ved Kvalsund og Reppax:[jord. Der avles ikke korn og kun ganske lidt Poteter-. Foldigheden angives til 3—4.
