236 F1m1Am(ENs Am‘r. er myrlændt nedenfor det nordligste Næverfjordvatn, som ligger 129 m. o. h. Sydøst for dette vand ligger ‘Skindjjeld, 718 m. Østligere er landskabet gjennemskaaret af mange smaadale med sjøer og myrer, og her ligger fra nord mod syd flere høider, Nusseren, 524 m., Steinj)(1ld, 622 m., og Magerîf)“eld, 67l m. Østligere syd for Repparfjordbunden naar Rem2esffeld 563 m. o. h. Herredet strækker sig langt sydlig til Store Naugasfak, 711 m., hvor Kvalsund, Talvik, Alten og Kistrand herreder støder sammen. Grændsefjelde mod Talvik, nordenfor Store Navgastak, er Store Oksberget, 578 m., V(if)“eldet, 654 m., Naxettind, 609 m., og Fiske- tin(I med Klakeggen, begge 695 m. høie. Paa strækningen mellem denne grændse og Repparfjordelven ligger mange vande og myrer i smaadalene. De høieste fjelde paa denne strækning er Lille Navyastak og længer nordlig Fieddar- urene, 6(i2 m., og endelig ligger nærmere mod Repparfjordelven Reppaxflordjjel(let, 49O m. Repparfjordelvens dal har sine sidedale sydlig paa grændsen mod Kistrand og TaIvik, og dalen har her i den sydlige del meget betydelige myrstrækninger, som gjennemstrømmes af elven, som her først kaldes Myrlandselven, senere Hove(lClven og endelig Reppar[jordelvm. Nedenfor de store myrstrækninger bliver dalen snevrere. Der vokser lidt birk paa siderne, men dalen er helt ubebygget i den øvre del, hvor der kun er en telegrafstue, idet telegrafledningen gaar gjennem dalen til Repparfjordbotn. Fra landstrækningen øst for Repparfjordelve11, Repparfjorden og Sammelsundet, som er Kvalsundets fortsætte-lse, er der kun faa maalinger. Sydlig øst for Myrlands- elven naar Myrland.q(j(‘ld 353 m. o. h., længer nord ligger Langk;jølen. 359 m., og nordøst for telegrafstuen AT2savîfjeld, 406 m. Trigonometrisk punkt paa grændsen mod Kistrand er Talgs- vatnaasen, 522 m., og endelig ligger nordøst for Sammelviksund 1Sommeruiktinden, 514 m. Den del af Kvaløen, som hører til Kvalsund heri-ed, udgjør den sydlige del af denne ø. Det er noksaa høit land, som er gje11nemsat af nogle smaa dale, som Indre Torske- )îjordens dal paa østsiden, Anderselvens dal paa sydsiden og Skjaa- holmelvens dal paa vestsiden. Det er helt nøgent land. De trigo- nometriske punkter er Torsk(([jeldef, 529 m., nær Kvalsundet, Svar-(fleld, 624 m., paa grændsen mod Hammerfest herred. Øst for gaarden Grøtnes naar Grøtneshøiden 417 m. o. h. Den del af Seiland, som hører til Kvalsund l1erred, naar mod vest op til toppen af Seilandsjøkelen, 98l m. o. h. Sei- landsjøkelen er tidligere beskrevet. Herredets del af een Seiland er gjennemsat af flere smaa trange dale med mellemliggende høie, bratte rygge. Østligst
