232 FINMAHKENS AM’I’. alle hjem; nu kan omtrent Ve af børnene udtrykke sig forstaa- lig paa norsk. Befolkningen er i det hele lidet oplyst og lever i alminde- lighed under trange kaar. Der har været misnøie med de byr- der, skolevæsenet paalægger, med skoleskatten og underholdning af børnene i skoletiden. Hammerfest herred har kirke sammen med Hammerfest kjøbstad Kirken er omtalt under Hammerfest by (bind III pag. 14. Den nedbrændte kirke var en tømret korskirke med 650 siddepladse, opført 1837. Præstegjeldet hed tidligere MedjZjord præstegjeld. Medflord var l589 et eget præstegjeld med en kirke efter reformatsen; det omfattede i 1593 værene Medfjord («Meifjord»), Hammerfest, Fagervik„ Fin11efjeld, Sletnes, Tuefjord. —Præste- gjeldets omraade i begyndelsen af det 17de aarhundrede er usik- kert, idet Tuefjord ogsaa henføres til Inge præstegjeld, medens Hellefjord, Fagervik og Sande henføres hid. Ca. 1623 blev Medfjord anneks til Hammerfest præstegjeld. Kirkeni Medfjord var sognets hovedkirke til ca. 1623; i 1668 omtales den som «liden annex, som snart findes ødde». Kirken stod til 1674, da den ganske forfaldt, «efte1—at tilforn l(l baade derfra en aften ved uveijr blev borte». Kirkens kalk og disk af sølv kom derpaa til Hammerfest kirke Den lave af græs overgroede kirkegaardsindhegning kunde 1889 kun delvis sees, og kirketomtens rudera var temmelig usikre. Præster. Haavard ((«Hoffuer») Olssøn var Sognepræst i Med- fjord 1606; om ham heder det: «I l621 bekjendte Ingrid, at Haavard var forgjort af Anders Gundersens kvinde, R1agnhild.» Sognepræst Christen Nielsen, boede paa Hammerfest l621 -lö29 og druknede paa en sjøreise i 1629. Morten Nilssøn B—jerreby, præst i Hammerfest præstegjeld, var 166l,blandt de præster, som blev sat under tiltale for ulovlig handel med en hollandsk skipper. Han gjordei l662 en reise til Bergen «for at proviantere til husets fornødenhed». P. Harboe skriver i 1725: «Hammerfest kalds indtægter er saa ringe, at en mand i saa hart og fattigt kald ei kan subsistere, men maa frygte for gjæld, og naar han falder fra, sine gjenlevendes elend.ighed. Den visse rettighed, som aarlig er uvis og neppe indfaaes, er af nordmændene 9I vog og finnerne 42 vog, tilsammen l33 vog. Tienden kunde beløbe sig til 7O vog, dog ei alle aar. Af disse 203 vog, beregnet til penge 101 rigsdaler, har jeg aarligen givet 10 rdr. til pension. 0ffer og accidentser kand ei høiere beregnes
