228 F1Na1Am(ENS AmT. sognet blandt nordmændene til fiskeri, meget godt til græsgang, har høsletter nær ved, synes besværligt til brændeved, nu folke- hjælp fattes, og nordfarerne benytte sig af al strand og rækved. Nu har dette skjønne sted kun faa opsiddere. Skippernes (Skibenes), med post— og rigstelefonstation, ligger paa Sørøen; stedet var i 1725 ikke noget gammelt vær, men det agtedes da godt for fiskeri, hø og brændeved. Om Langstrand paa Sørøen skriver Harboe i 1725, at det af forrige tider har været et stort vær med beholdne“ folk, og i ældre tid havt stor kirke. Paa Langstrand slaar gjerne fiskeriet til efter den maade her i sognet, falder god græsgang og nær til hø. Her gjorde sneskreden skade for 2 aar siden, da tvende mænd blev ruinerede, og en tjenestedreng satte livet til, der l3 liv var i stor dødsfare. “ Om Slemes paa sydsiden af Sørøen heder det i 1725, at det er et ældgammelt stort vær, nu nogen tid øde formedelst brænde- ved, naar ei haves tjenestefolk. Om Okseviken paa sydsiden af Sørøen heder det i l725, at den har ei tilforn været beboet, dette aar optaget af den, der ei kunde roe sig, uden han sad i veien for smelleme; ellers giver stedet hø, brænderis og fiskeri. Gaashopen paa Sørøen er poststation, dampskibsanløbssted og handelssted; her er trankogeri. — Harboe omtaler 1725 GaaShOp811 som det sønderste og sidste vær paa Sørøen til Hammerfest, i forrige tider vel beboet; af situation og landleilighed smukt; til hø og brænderis godt, om ei til fiskeri af de bedste; har i min gamle formands tid sorteret under Hasvik, men ved præsternes svogerskab og indbyrdes mel- lemhandling faldt til Hammerfest mod en af de bedste finne- fjorde ved navn Lerrisfjord, Hammerfest til skade, droges til Alten, som for 24 aar siden var et lidet anneks, men nu det største og folkerigeste sogn i Vestfinmarken. Kaar-havn paa Seiland er fiskevær, poststation, dampskibs- anløbssted og handelssted med tranbrænderi. Harboe omtaler Kaarhavn som et gammelt vær, godt til hø, brændeved, jevnt om ei stort fiske, har i forrige tider været vel bebygget. Om Gyjjorden skriver Harboe i 1725, at den har overflødig græs, birkeskog og fiskeri; der har i forrige tider boet folk; endog for 8 aar siden boede der 2 mænd, som af mangel paa tjenere og naboer blev tvungne at forlade den fjord; ellers nærig, men skarp af faldeveir. Denne tid har adskillige havt mod at sætte sig der, baade for fiskeriet og anden leiligheds skyld. Om Surviken paa Seiland heder det i 1725, at den er nylig
