220 FINMARKENS AM’I’. Paa sydsiden ligger det høie og steile Gyj)ord1xæggen. Gyþorden gaar fra Sørøsundet med Gyfjordvæggen i vest sydover vel 9 km. Fjorden er overalt omgiven af høie fjelde, med flaug og stup. Især er kysten steil i den indre halvdel; her kan man kun komme iland ved en plads paa østsiden af fjordbunden, hvor der ogsaa er en boplads. 3.5 km. fra mundingen har fjorden en arm: Tve1îfjord, som gaar i østnordøst. Ved bunden af denne er en plads. Tvers overfor ’IR‘Verfjorden ligger det før omtalte eid over til Skreifjorden. Høn.9ebgZjord, øst for Gyfjord, er 4 km. lang og gaar mod sydøst. Kysterne er mindre steile, og langs østre kyst og i bun- den er der endel jordbakker. — Eids-vaagen mellem Eidsvaagnes og Hønsebyfjeldets fod skilles kun ved et lavt 2OO m. bredt eid fra Vargsundet. Kysterne er steile og høie i den ytre del. Omkring bunden paa østsiden er der flade strande. Paa eidet ligger en gaar-d, ellers er fjorden ubeboet. Nord for Eidsvaagues gaar Surviken mod øst. Det er en aaben fjord, der ved mundingen er omtrent 2 km. bred. Ved bunden ligger 2 gaarde. Store lV’agervik i den nordlige del af Sei1and har lave kyster paa 11ordsiden. Ved bunden ligger gaarden Store Fagervik. Allernordligst paa Seiland er havn i: (1lramdvaag, en liden trang vik med god ankerbund paa 4 favne, sandbund; men i nordlig vind er der grundsjø. SeiIands nordre del skilles fra Kvaløen ved fjordstrøget Strøm- men; længer syd, udenfor Hammerfest herred, kommer VargsundPt, der skiller Seiland fra fastlandet Strømmen er mellem Hunneset paa Sei1and og Rypklubben paa Kvaløen 2.7 km. bred; omtrent midt i fjorden ligger Ryp- klubsh;jær med sjømærke. Strømmen danner flere bugter og odder, de største findes paa Kvaløen. Mellem Storbugtnes paa Seiland og det lange fremstikkende Sø-ømsnes paa Kvaløen er bredden af Strømmen kun 95O m. Sydover udvider fjorden sig raskt. Strømmen er ikke ganske ren; der er boer og skjær. I nordre del under Seiland ligger Bukøen, 60 m. høi, med et mindre skjær i nordøst. Nærmere Kvaløen ligger Finøen, Kirkegaardsøerne, Tensk;jær og flere smaaskjær. Syd for Strømsnes ligger Klokker-holmerne. I Strømmen gaar der altid en stærk strøm, ofte kan den ikke roes. Den løber ved flodtid mod nord, ved ebbe den modsatte vei. Strømskiftningen foregaar omtrent midt mellem flodtiderne.
