HASVIK Hr-:RRE1). 205 og til ned.falds. En ny kirke blev da bygget (for l85 voger), men endnu i 1ö94 «fattes den Hwelfning». Prækestolen var for- æret af amtmand Køningham; en messing lysekrone var foræret af handelsforvalter Laurits Nielssøn l655 (den veiede 1 bism.vog 16 T1?). Desuden fandtes en klokke med aarstallet 1609 og en tavle, «som sal. Rasmus Jenssen og hans sal. Kiereste er afmalet paa». Rede antager, at Hasvaag kirke er bygget af hollændere, idet Hasvik kirkes prækestol, som uden tvil var kommen fra Hasvaag kirke, ha-vde følgende inskription: «Sälieh Sind De Dat W’ort Godes Hören un Bewaren 1626», og kirkeklokken havde en inskription med munkeskrift, hvis udtydning ikke kje11dtes. Alter- tavlen i Hasvik kirke havde følgende inskription: «Aar lö3l den 4 Juli har Jens Jensen Wendelboe og hans Hustru foræret denne Altertavle til Hasvog Kirke i Finmarken.» Kirkens tiende var stedse bleven delt mellem Sørvær og Hasvaag kirker. I Hasvaag saaes endnu 1889 enkelte rester af kirkens tomt. At Hasvaag kirke senere blev flyttet til Hasvik, bekræftes ogsaa af Paus Paa thing i Hasvik i l712 foreslog amtmanden, at kirken i Hasvaag skulde flyttes til Hasvik paa almuens bekostning. Den kirke, som stod i Hasvik i Rodes tid, havde aarstallet 1756 i fløien og er derfor sandsynligvis opført i dette aar. Det heder i 1754 om Hasvik: «Her er Kirkegaardens Ind- hægning af Hvalfiskeben, ret Regulier opført, og Kirken har sine Fundamenter af same Slags.» Rede siger ogsaa, at kirkegaarden for størstedelen er ind- hegnet med ryghvirvelbenene af hvalfisk. Efter brev af 9de oktober 1717 fra T. v. Westen til kollegiet var Hasvik kirke blevet plyndret af russerne. Efter thingbogen var det to russere, som havde stjaalet kalk, disk og alle armene af lysekronen i koret. I universitetets oldsamling findes 8 billeder af ek fra Has- vik kirke (altsaa vel oprindelig efter Rede fra Inge kirke) frem- stillende St. Olav i rustning med kappe, hellebard og dragen under føddeme, Maria med barnet, en pieta eller kvinde med Kristi afsjælede legeme paa skjødet, St. Antonius med svinet og 4 andre helgener. Om præsten Søren Lauritssøn Lindholm, der nævnes i 1654; heder det, at han reiste 3 gange om aaret til A1ten. Præsten Daniel Anderssøn Stang blev afsat i 1660. Han havde falskelig tilløiet sig kaldet og førte et høist forargeligt levnet. Det har vel været en trist tilværelse, disse præster har ført her ude ved det vilde hav i sine affolkede præstegjeld.
