HASVIK HERRED. I99 i Sørvær. Det havde en aktiekapital paa 28O OO0 kr. Driften begyndte i l88] med 1 fangstbaad, dreves i 1889 med 2, hver med 8 mands besætning. Fabriken beskjæftigede i Sommertiden 30— 36 mand, der førtes fra Tønsberg paa hvalfangerbaadene. Der var trankogeri, guanofabrik og limfabrik. Anlægget paa Bøle var omtrent indrettet paa samme vis. Denne bedrift beskjæftigede ikke nogen af herredets befolk- ning, men fabrikerne var til stor fordel for herredet, og de var Hasvik herreds største skatydere. 9 personer drev i l9OO landhande1 efter bevilling eller handelsbrev. De vigtigste h a n d e l s s t e d e r i herredet er Hasvik, Kobbe- vaag, Breivik, Sørvær, Hat-nen og Galten. Der var ingen rettigheder til udskjænkning af øl i 1900. I Hasvik herred er følgende dampskibsanløbssteder: Galten, Sørvær, Breivik, Breivikbotn, Hasvik Postaabnerier er Hast-ik, Breivikbot-n, Breivik, Sørvær, Galten. Galten anløbes kun til visse tider af dampskibe. De øvrige postaabnerier har regelmæssig dampskibsanløb hele aaret rundt. Der er rigstele fon stationer i Breivik, Brei1ffkbotn, Has- vik, Ser-vær og Galten, og opsynsstation med telegramekspedition i Høivik. Bebygningen ligger ved havet og er ofte paa fiskeværene I virkeligheden er al bebygning fiskevær, om det kun er en en- kelt gaard, da al bebygning er bestemt ved adgang til at lande og ved fiskeriet. Gammerne, som før var almindelige, bliver nu sjeldnere; der bygges dog fremdeles gammer, men da gjerne med større anven- delse af træ. Træhuse er almindelige. Oftest bygges de alene af planker, sjeldnere af tømmer. Større husebygninger er mest kun paa handelsstederne. Til fjøs bruges fremdeles oftest gammer. Bebygningen er i det hele tynd og spredt. Nogen tættere ansamling findes især ved Hasvik, Bø-eivikbotn, Breivik, Servær og Galten. Alle disse steder er handelssteder og fiskevær. Disse fiskevær paa Sørøen var i ældre tid tæt befolket, men de sygnede hen under monopolhandelen. . Dillienskiold nævner blandt de fiskevær, som fordum stod i
