HASVlK HERRED. I95 dem over fra Stjernodden til fastlandet ved Lokkerfjord, for der- efter at tage veien over fjeldene ind i indlandet. “ Sko g. I herredet vokser dvergbirk, vidje, rogn og ener. Nogen egentlig skog er der ikke, kun hist og her lidt smaat, for- krøb1et birkekrat (krampebirk), saaledes ved Seinesbugten, i Bør- fjorden og ved Eggevøtn. Paa Stor-galten er der rødder paa O.2 m. i tversnit, og lig- nende rødder omtales fra andre kanter. Det heder, at før bragte ikke fiskerne som nu brændsel med sig hjemmefra, men fandt tilstrækkelig ved omkring fiskeværene. Eftersom skogen blev forbrugt, flyttede finnerne sine gammer. Nu er ved til brændsel ikke at finde. Ogsaa paa S(jernø har der været noget skog, og der er endnu noget smaaskog. Paa Sørøen var der i 1778 paa mere beskyttede steder kry- hende smaabirk, «krampeved» eller «krampebirk», som giver et ganske brugbart brænde. Beboerne var af og til hjulpne paa de mod Sørøsundet vendende pladse. Torv og rækved var brænde- materialet for beboerne ud imod havet. Adskillig hjælp har beboerne af Hasvik havt af den af havet opskyllede rækved. Tømmer og trævirke faaes dels fra Rusland, dels fra Trønde- lagen og dels fra den sydlige del af Tromsø stift. Herredet maa kjøbe bygningstømmer og brændeved. Som brændsel bruges endel stenkul, men de fleste indvaanere brænder torv. “ Middelp1—isen i aaret 19OO pr. meterfavn brændeved var for birk 18 kr. Middelprisen i aaret 19OO pr. tylvt bygningstømmer var 36 kr., dimensionen var 6 m. )( 0.20 m. )( O.12 m. Egentlige e gvær er der ikke i Hasvik herred; dog er der flere steder, hvor eg aarlig flndes, og der nævnes 6 eller 8 saa- danne steder. Der samles lidt dun. Paa SøV—øen er der endel stenkobbe, og kobbeveidet var i ældre tid ikke ubetydeligt Om vinteren skydes nogle tylvter ryper. Myr af større udstrækning er der kun ved Bør-florden og tildels om Hasvik Derimod er der mindre myrstrækninger spredt omkring i de lavere liggende sti-øg. Næsten alle myrer er farbare til enhver tid. Blødmyr er der kun ved bunden af Børfford.
