“HAMMERFES’I’ BY. 13 en stor del af byen brændte; det var den indre halv-del, forret- ningsstrøget, som brændte. Ilden begyndte lidt over midnat og varede til middag. Vandledningen var paa grund af reparation omtrent afstængt. Der brændte l30 bygningen medens 16 blev mere eller mindre beskadigede; den samlede assurancesum ud- gjorde ca. l18O OOO kr. Efter branden reguleredes brandtomterne, og der vedtoges skjærpede byggeforskrifter; murtvang blev ikke gjennemført, men byen fik brede gader og almenninger. Efter branden blev ansat Stadsingeniør (og branddjrektør) i byen. Imidlertid tog man med kraft fat paa arbeidet med at reise den afbrændte del af byen. Kirken var gjenopbygget i 1893. Det faste jjeld ved Hammerfest bestaar af glimmergneis. Granater forekommer ofte i mængde i glimmergneisen omkring Hammerfest. Havnen. Vil man fra nordvest søge Hammerfest da kan man enten gaa gjennem Melkøsundet mellem Melkø og Kvalø eller søndenom Melkø. I første tilfælde holder man klos til Melkø, til sundet vel er passeret, og i sidste tilfælde gaar man søn- denom Melkø, men ikke nær til øens sydvestlige ende. Paa sydsiden af indløbet til byen ligger Molvikboen. “Man kan ankre overalt mellem Fuglenes og byen. Byens havn beskyttes ved Fugleneset, der ender i en mod sydvest fremspringende odde, mod hvilken bølgerne brydes, naar havet sætter paa fra nordvest. Den inderste del af bugten, som bøier sig sydlig bag det førstnævnte nes, er den egentlige skibs- havn. Den er god og er bekvem at anløbe for skibe, der ikke er altfor dybtgaaende. Den indre havn har fra 2ïZs til 13 favne vand, ler— og sandbnnd. Inderst i bugtens bund er der udgrundt. Der er i 1882 og 1883 bygget en molo, som kostede 53960 kr. Paa Fugleneset paa nordsiden af indløbet ligger Fuglenes fyrbygning, et gulmalet træhus Havnen fryser aldrig til. Vinde fra nordvest til sydvest under stormende veir sætter sjø ind paa havnen og hindrer losning og lastning. Den mest beskyttede del af havnen er den søndre og vestre del af den i syd ved byen indgaaende bugt; men her er for grundt for større fartøier. Den indre del falder tør ved lavvande. Holdebunden er god. I den egentlige havn er dybt vand, fra 2O—25 favne; langs det nordlige land, som 1mder Fugleneset, er grundere. Havnen er under vaar— og loddefisket af betydning som stoppested for fiskefartøier og baade paa vei til og fra Østfin-
