I..()PPEN OG ØKSFJORD HERRED. l75 Af tranbrænderier og damperier var der R i Loppen og Øksfjord herred. r I Frakj)or(Ien var tidligere et hvaletablisseme nt; her nyttig- gjordes kun spækket til tran og barderne; kjødet efterlodes i fjæren og udbredte stank indtil flodvandet og strømmen førte kadaverne udover fjorden. I Bergsfjord har i nogle aar været drevet en guanofabrik, men den blev nedlagt i l9()2. I Loppen og Øksfjord herred er fiskeri befolkningens hoved- næringsvei, og fiskerier foregaar til alle aarstider. Der fiskes torsk, sei, lange, uer, kveite, hyse, brosme, flyndre, Steinbit, lakS og ofte ikke lidet sild. Endvidere drives haakjærringfiske yderst i fjordmundinger11e. I Øksfjordbunden kommer der undertiden store mængder af sei. Hjemmefisket er mest torskefiske. Den fisk, som er hængt op før St. Hans, sælges til handels- mændene; sommerfisken sælges til russen-ne. Kogefisk til dagligt brug er der i regelen ved kysten og ikke langt ude W I Loppen og Øksfjord fiske-S af kveite fra 2W5 O00 til 4O OO() kg.; det’meste sælges til russerne for 1O—20 øre pr. kg., en mindre del eksporteres i iset tilstand til en pris af 2O øre pr. kg. Fisket foregaar paa strækni11gen Silden til Gjæsboen fra marts til august maaneds udgang De store kveiter kan veie op til ll voger eller 20O kg. Almindelig veier de 40 til 5O kg. De sædvanlig-ste redskaber er li11e, garn, dybsagn (juksl og dorg. Om vaaren og sommeren bruges —tildels nøter til fangst af sei og torsk. I Øksfjord, Nuvsfjord og Bergsfjord strømmer ofte sild ind, og der har ofte været fisket rigtig godt baade til agn og til eksport. I l898 foregik der et betydeligt sildefiske i Øksfjord; der- blev da opfrisket 150 O00 tønder sild. Nisse og kobbe fanges tildels med garn eller skydes. Samlet udbytte af fiskerierne i Loppen og Øksfjord herred. 1s99. 19oo. 19o1. 1902. 19o:;„ Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Ski-eifiske . . 35 482 58 875 29 42O 47 938 64 690 Fedsildfiske . . 6OO 20 O0O — l 5O0 52 339 Smaasildfiske . . — —— 13 7 55 — 915
