l66 FlNMARKENS AMT. Dalene er gjerne myrlændte, men aldrig ufarbare. I dalene og langs fjeldfodein er de renbeiter, som findes i dette strøg. Fastlandet i Loppen og Øksfjord er delt ved Frakfjord, Lang- fjord og Øksfjord Landet vest for Frakfjord er Finmarkens vestligste del, og amtet begynder med B—rymZlen. Brynilen er en forholdsvis lav ø, skilt fra fastlandet ved et smalt sund. Strækningen fra Brynilen mod nordøst har langs kysten temmelig steile styrtninger mod havet. VeStlig for Frakfjord gaar fra Troldviken en dal mod syd, i hvilken der ligger et vand, Store Troldvikvatn, mellem vilde fjelde, SauliUeld i vest og Borgaren i øst, det sidste 853 m. høit. Daumands(lalm heder et skar, som fra Frakfjord gaar over til søndre ende af Trol(lvikvatu. Frakfjord har steile sider med fjelde med botner i høiderne, og den ender som en sækkedal. Et skar fører over til Older- fjorddalen. Halvøen mellem Frakfjord i vest og Lang- fjord med Søndre Bergsfjord i øst er atter et sønder- skaaret og forrevet landskab„ hvor den høieste top, Kjærringflel(l, øst for Frakfjordens bund, naar lO30 m. o. h. Øst for dette fjeld ligger Bjørndals(:øtu med bræer paa siderne dybt nede i nogle hundrede meters høide over havet Bjørmlalen. i hvilken disse vande ligger, er en ca. lO km. lang dal, som gaar op i sydlig retning fra Sandland ved Søndre Bergsfjord. Den nedre del af denne dal kaldes Sandlandsdalen. Den østre side er overmaade steil og næsten overalt util- gjængelig. Ved et skar staar denne dal i forbindelse med Older- fjorddalen. Paa dalens østSide ligger lange, smale rygge, Midfe)“— ryggeu, 83O m., sydligt og Svartbugtryggen, 67O m., nordligt. Fra Søndre Tverfjord, sidefjord til Langfjord, gaar op paa østsiden af de nævnte rygge Søndre TverZfjorddal, der ender med Lqfl“vatn, som gaar op under den 897 m. høie isdækkede Midt-ertin(I. østlig for Søndre Tverdal mellem denne og Langfjorden er atter høit land. hvor Ren:6eld naar 897 m. o. h., og som styrter brat ned mod Langfjorden. Svdligt paa halvøen ligger Langjjordbræen, over hvilken grænd- sen 1nod Kvænangen gaar. Denne jøkel naar henimod l 100 m. o. h., og som vilde rygge løber ud fra samme Skoriava.sZfjeld, 1074 m., MandshovedUeld og Svovljjeld op for La-ngfjordens botn. — Laan-gjjorden, som er fortsættelsen af Søndre og Nordre Bergs- fjord, lukkes indad eller mod syd af en sækkedal eller botn, i hvilken pladsen Botn ligger. I høiden fører skar over til Skalöa- dalen, der udmunder i Jøkelfjorden i Kvænangen.
