TALVIK HEHBEo. 145 bevoksede bredder, der faar tilløb fra Livllodalens vasdrag, samt af flere bække fra Kaaven og Indre Kaaven; gjennem en ca. I km. lang elv har det udløb i bugten Indre Kaaven. IOærx“ingvøtn ligger i botnerne mellem Lassefjeld og Lang- fjeld, har hovedretning nord til syd med afløb gjennem Kjærring- elv; det største af vandene er 0.4 km.9 stort; paa dettes vestside falder fjeldvæggen omtrent lodret lige ned i vandet. Ul.fsvaagvatn, nordre, O.3 km.2 stort, 408 m. o. h., er et smalt vand, 1.5 km. langt og O.2 km. bredt, det har afløb gjennem Østre Ulfsvaagelv. Det er kun ved et lidet vand og et smalt og lavt eid skilt fra StordaLs“vøIn, som er flere ikke ubetydelige vande; det største, O.6 km.9 stort, har sit væsentligste tilløb fra nord- skraaningen af Konespændefjeld og har afløb gjennem Storelven. Hovedtilløbet faar de fra det i vest liggende Pølvatn; dette er et 1.2 km.’ stort vand med dyster belig- genhed. Storvatn, l.3 km.2 stort, optager Vasbotnelv; det er omgivet af skogklædte bredder undtagen paa vestsiden, hvor fjeldet delvis falder steilt ned; det har afløb ved Halsen gjennem en ca. 1.8 km. lang elv, som er ganske bred, men har lidet fald. Bjørndalsvøtn ligger paa Store Halddes vestside og har tildels meget steile bredder-. Det sydligste og største af dem er 1.8 km. langt og 0.6 km. bredt. Vildrem.1atn (Goddejavrrej, O.4 km.2 stort, 647 m. o. h., dan- ner hovedkilden for Baagnelven. Det staar ved en ca. l.2 km. lang elv i forbindelse med Storsteinvatn (Stuoragædgcîjavrre), 0.8 km.2 stort, 597 m. o. h. Paa Seiland ligger: lHelkevøln (Mielkkcýavrek), hvoraf det største, 0.9 km.2 stort, 285 m. o. h., har mange viker og holmer. Vandene har tildels temmelig myrlændte bredder. Steinjjeldvafn, O.2 km.2 stort, 377 m. o. h., er O.7 km. langt og 0.3 km. bredt; dette vand ligesom det O.9 km. lange Holmevaln har afløb til Melkevøtn, og der er meget myrlændte omgivelser. Paa Stjernøen er der kun smaa fjeldvande; størst er Polle. mon øvre og nedre; begge er ca. 0.5 km. —la-nge og 0.3 km. brede. Saavel elvene som vandene er gjerne fiskerige; i elvene er der ørret og røyr, men der foregaar intet regelmæssigt fiske. Et godt fiskevand er Leirbotnvatn, desuden Stor-vatn, hvor der er laks og anden fisk. Der er mange smaavande, som er gode fiskevande. Laks og sjøørret kan enkelte aar med sen vaarflom forvilde sig O.5 a l km. op igjennem Storelven i Talvikbugten og Kræke- elven i Leirbotn samt Lille L(errÞisOordeluen. I HaL9en(?l1;(m, som løber ud i sjøen ved gaarden Halsen i 10 — Finmarkens amt III.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/158
Utseende