TALVIK Hl-2RRED. l?lSl Ved kysten her er ikke saa liden bebyggelSe. Fjeldskraa- ningerne er temmelig rigelig græsbevoksede, og kreaturer kan græsse langt opover fjeldsiden, medens der ellers som regel ofte er vanskeligt at finde mad til heStene, naar man færdes i disse fjelde. Vest for og syd for Baagnelvdalen er en høislette, ca. 600 m. o. h., medens flere toppe naar lO() a l5O m. høiere. Landet sænker sig mod Alteidet og Baagnelven; vestover breder høisletten sig over amtsgrændsen ned i Kvænangen herred. Polmîffeld (Bollora.§—§a) ligger paa amtsgrændsen Syd for Langflorden udmunder Alteidet, der fører fra Lang- fjorde“ns bund over til Lille Altenfjord i Kvænangen. Stigningen er kun 60 m., og en vei fører over dette eid mellem fjorde11e. En betydelig dal er den store og dybe Baagnelvdal, som fra den søndre side af Langfjordens bund gaar mod sydøst Dalen er i den nedre del temmelig tæt bebygget og godt opdyrket; der er løvskog; den har først en svag stigning, paa de første 4.5 km. kun 3O m., Senere stiger den raskere, og skogen forsvinder efter- haanden; noget skog er der dog ogsaa paa de næste 2.5 km.; fjeldsiderne bliver brattere og dalen trangere, indtil den over Storsteinvatn (Stuoragæ(Ìgejav1—re’) og Vildrenurvatn (Goddejavrrel fører over i Alten herred. I0(Prringdal er trang og vil(l; den fører i sydlig retning og deler sig i grone, der ender i botnerne under Lassefjeld. Fra Heri-anes gaar en trang, vild dal ind mellem Kolleren og Langfjeldet; den taber sig paa Vestsiden af sidstnævnte fjeld. Ulfsvaag(lal er trang, brat og forholdsvis kort, den deler sig snart i østre og Værre I“WZS“vaagdal. I)a pashøiden her kun er vel 40O m., er disse dale benyttet ved overgang over fjeldet fra Langfjorden til Ta-lvik. Vestre Ulfsvaa-gdal har løvskog-; men denne er dog stærkt medtagen. Stordalen munder ud lige ved Talvik kirke; den gaar op mod vestsydvest; i den nedre del er den et kort stykke aaben; men den bliver snart trangere med stærk stigning, for atter igjen at aabne sig med myrlændt bund; den fører til Stor- dalsvøtn, hvor den staar i forbindelse med Østre Ulfsvaagdal. Dalen fortsætter saa videre som en vild fjelddal til Pølvatn. Va9bofnelvens da-l udmunder ved Halsen, noget syd for Talvik kirke; den fører først i sydvest, senere vestlig, er ubeboet, men omtrent i sin helhed skogbevokset, mest med løvskog, men der er ogsaa noget furuskog Stigningen i dalbunden er jevn, men ikke stor, og en sti fører langsefter dalen over til Baagnelvdalen. Øerne i Talvik herred er: .4arø, store og lille-, samt dele af Seiland og S(jernø.
