ALTEN I—IERRED. ll9 Folk fra alle kanter, fra sjø og land, stevner did i baad og pulk, saa der bliver et broget liv, med et virvar af sprog, norsk, finsk, kvænsk og russisk. Der foregaar da ikke liden Omsætning af fisk, vildt, renkjød, skind og pæske m. m. Værdien af omsætningen paa markedet antoges i perioden l891—9—5 gjennemsnitlig at have udgjort: For vaarmarkedet ca. 50 0O0 kr., for høstmarkedet ca. 64 0OO kr. aarlig Kongs-ho.fmark ved Bossekop er embedsgaard for sorenskriveren i V estfinmarken. Gaarden har en gammel skyld af 2 faar, ny 2 kjør. Gaardens oprindelige navn er «Eggeskal». Foged Lidemark opkaldte den efter kongen, sin hustru, en jomfru Bernhoff (død l7‘82), og endestavelsen af sit eget navn, og saaledes fik gaarden navnet Kongshofmark. S(“hnifler skriver: «Straks østenfor Gimmelluftvig (det er Hjemmeluft) er en slette, navnlig E(;geskal-bye, hvor qvæneborgere fra Torne stad have søgt til at handle, som dennem er forbuden.» Bugten, 3 km. øst for Bossekop, Der dampskibsanløbssted, handelssted og noksaa tæt bebygget Altengaard ligger 6 km. øst for Bossekop. Paa Altengaard boede længe, indtil l815, amtmændene over Finmarkens amt. I begyndelsen af 174O—aarene opførte amtmand I0eldsen amtmandsbo1igen Altengaard nær Altenelv-ens udløb. Kjeldsen var efter en skrivelse til statholder RantZau en falle- ret vinhandler i Kjøbenhavn, senere revisor i rentekammeret Det var en 42 alen lang og ]6 alen bred hovedbygning, han lod opføre. Her holdt han et stort hus. Til bygningen lod han opføre et lidet sagbrug, som han fik ordre til at rive ned, da det var til skogenes ruin og til ødelæggelse af den konge- lige kasse. Amtmand Kjeldsen havde mange processer og stridigheder, og der viste sig tegn paa sindssygdom, hvorfor han blev suspenderet fra amtmandsembedet. Amtmændene boede, som nævnt, her helt til l815. Altengaard omtales af Leopold von Buch paa den tid, da den var a‘mtmandsgaard; den laa midt i en skog af høie furuer paa en grøn eng med herlig udsigt mellem træerne over fjorden mod tinderne længer ude helt mod Seilands og Lang-fjordens fjelde. Træerne omkring er saa vakre, og der er slig afveksling Mellem grenene skummer paa den anden side af vandet bække11 ved sagbruget uafladelig ned fra klipperne, og i fjordene og i Rafsbotn ser man næsten overalt nye gaarde Bygningen blev efter en i 1820 foretagen hovedreparation ikke indredet og stod i mangfoldige aar øde, da amtmændene boede paa Tromsø.
