ALTEN HERREI). IO7 Poteterne er ikke særlig udsatte for frost; langs Storelven er der dog noget frostlændt. . Til andre rodfrugter end poteter anvendtes i 19OO 47 ar. I A1teu er der enkelte haver med prydvækster og bærbuske og blomster, som levkøier, tusendfryd, reseda og aurikler samt med kjøkkenurter. I 19OO var der 24 ar have, hvoraf kjøkken haverne udgjorde l6 ar. Fædriften er vigtig i Alten herred og i dalene hoved- næringsveien. Kreaturstellet er ikke alle steder godt. Paa mange gaarde omkring selve Alten er stellet upaak1ageligt, enkelte steder endog godt. Paa mindre gaarde opover dalene og omkring Rafs- botn er stellet mindre godt, som regel bedst blandt nordmæn- dene; ogsaa kvænerne pleier sine dyr nogenlunde vel, skjønt paa sin egen maade. Lavest staar finnerne i denne henseende. Fjøs og udhuse er ofte daarlige — Sultefodring er ikke ualmindelig i daarlige aar. Til vinterfoder bruges foruden hø og løv ogsaa mose, der hentes fra fjeldene omkring, i hoveddalføret f. eks. fra Raipas og Bæskadas. Eugene begynder i Alteu i almindelige aar at grønnes i sidste halvdel af mai, timothei er i fuld blomst i slutten af juli, og slaatten begynder de sidste dage af juli (i 1901 den 24de juli). Eugene i Kaafjord begynder at grønnes først i juni (i 190l sidst i mai), slaatten fra 5te august (i 1901 fra 20de juli). Der saaes havre til grønfoder. Hvis jorden gjødsles passe- lig, kan havreagrene staa frodige, og naar undertiden en høide af 1.5 a 2 m. Men havren modner ikke. Befolkningen kunde forbedre sine kaar ved at lægge mere kraft i jordbruget F odret avles mest paa naturlig eng samt paa skog— og udslaatter. Ikke —meget nyland er opryddet i senere tid. Forbedrede redskaber er blevet almindeligere, og brugen af kunstig gjødning er noget ti1taget. Der var i l90O 5 slaamaskiner i Alten. Hjemmehavnegangene er de fleste steder utilstrækkelige; der sætres fra de fleste gaarde i Storelvdal og Tvere1vdal, men ikke fra Eibydalen og Transfordalen. Sætrene ligger dels i hoveddalføret, væsentlig paa Alten- elvens nordside, dels i Tverelvdalen med sid.edale. Fra Kaafjord sætres i Mathisdal. Fjeldbeiterne er rigelige omkring alle Sætre og ellers mange steder i dalene. Som fjeldslaatter benyttes i almindelighed kun sætervoldene.
