AL’I’EN HERHED. Må Omkring Holmvatn udvider dalen sig til et aabent strøg med vande mellem Flintfjeld i syd og Kviturfjeld (i Talvik’) i nord og gaar over grændsen ind i Kvænangen. Dalsiderne er i Finkroken paa Vestsiden steile, indtil 7O0 m. over dalbunden. I Finkrokens nedre del er i dalbunden endel bakkeland; længer opover er dalbunden bevokset med løvskog og tildels furuskog ca. 4 km. ovenfor Græsdalsvatn. I dalen er der ikke saa lidet græs. Botnelvens dalføre er 23 km. langt. Mafh-iselvens dal udmunder ogsaa i Kaafjord. Den er trang med sider op til 300 meter og med hovedretning fra Kaafjord mod sydvest Den ender i et trangt pas, 476 m. o. h. Dalbund og dalsider er bevoksede med løvskog og furuskog, ligesom der er ikke lidet græs. Den er tildels myrlændt. I Mathisdalen udmunder: . FiskerPlvens dal, som nærmest Mathisdal er temmelig aabeu, men bliver trangere, idet dalbunden optages af de vakre Fisker- vøtn og endel andre større vande. Der er endel skog i den nedre de1. Om Fiskervøtn er græsvæksten frodig. Flintelvens (l)idnojokkas) dal udmunder fra vest i Mathis- dalen. I dalbunden er endel smaavande. Længden er l4 km. Krokel-mens (GavVajokkas) dal udmunder i Mathisdal ca. 20 km. fra Kaafjord. Dalen er nederst trang, stiger raskt og udvider sig senere i den midtre del, hvor den gaar over i en høislette; den fortsætter indover Kvænangen grændse som en aaben fjeld- dal. I nærheden af Kvænangen grændse ligger Bielvvatn (Loase- javrre). Dalen er tildels myrlændt. Den er 15 km. lang. I Krokelvdal udmunder Stuevatndal, hvis hovedretning er øst til vest. Gjennem Mathiselvdal, endel af Kroke1vdal og Stuevatndal er telegraflinjen lagt over til Kvænaugen, og der fører sti langs linjen. Strækningen mellem Kroke1v og Mathise1v i nordvest og Nedreelv, Trangdalselv og Eibyelv samt Altenelv i øst er en høifjeldstrækning, der sænker sig nord- over og her afsluttes i Gurbmoj)eld, ca. 3 km. fra Kvænviken i Kaafjorden. Mod syd fortsætter dette høifjeld over Nuppe- varre eller Stumpfleld, 831 m. høit, ind over grændsen mod Koutokeino. Det høieste fjeld næstefter Nuppevarre er paa denne stræk- ning Vuoskoljjeld, 643 m., med trigonometrisk varde paa toppen. Paa strækningen mellem Nedreelv (Vuollejokka) og Vester- elv ligger fjeldryggen Nassavarre, hvis høieste punkt Bl(erejJel(l (Fattevarre) naar 628 m. o. h. Her er myrlændt og mange smaa- vande omkring det lange, smale Blærevatn (Fattejavrre).
