FJELDFlNNERNl-I OG DERES Rl-3NAVL. 89 derhos, at eskimoen er knyttet til havet og dets dyr, medens fjeldfinnen, som hans navn viser, har sit hjem paa fjeldet. “ Finnen kan eller kunde saaledes af sine rensdyr faa alt, hvad han behøvede for at 1eve; ialfald var dette saa-, før han fik smag for kaffe, sukker, brændevin og tobak. Af renen faar han, som berørt, kjød, melk og ost og skind til at klæde sig i; af dens ben lager han naale, af dens sener traad. Fornødenheder, som finnen havde uden dem, der kunde til- fredsstilles ved rensdyret, var ikke store. I tidernes løb har dette forandret sig noget. i De mere bekvemme vadmelsklæder bruges til afveksling med rensdyrpæsken. I kvindernes hovedbedækning anvendes finere tøisorter, og for længe siden har finnerne lært at kjøbe naal og traad hos handelsmændene. Renavlen afgiver ikke alene føde for fjeldfinnen, men et ikke ringe overskud af kjød til Salg blandt de fastboende. Flere tusen(l ren, voksne og kalve, slagtes aarlig og forsyner ikke alene fjeld- finnen selv, men ogsaa den norske befolkning med levnetsmidler og med huder og skind til beklædning og sengklæder. De steder, hvor finnerne opholder sig med sine ren, kaldes ‘xbyer», fjeldbyer eller renbyer. Ved renby og fjeldby forstaaes dels baade teltet og hjorden, dels ogsaa hjorden alene, skriver SfO(Pk-fl6th. Der er fje1dbyer med kun ét telt, i regelen da med 2 fami- lier; men i almindelighed tæller byerne 2–3, ja ofte 4 telte, ofte to familier i hvert telt. Til plads for teltet vælges om sommeren helst et jevnt, tørt sted paa lyngmark, om vinteren helst i skog; sneen skuffes bort og paa gulvet lægges ris. Finnernes mindre telte eller reisetelte kaldes lavvo, og dette er de simpleste og mindste telte, hvis skelet er 4 eller 6, ogsaa 7 birkestænger, som reises saaledes, at de danner en kegle, idet enderne naar noget forbi hverandre, og saa bindes de sammen. Teltdngen spændes over saa pas langt op paa stængerne, at der bliver aabning for røgen. . Naar finnerne er paa reise, har de gjerne bestemte steder, hvor de pleier at overnatte, helst der, hvor der baade er til- strækkelig mose for renen og saamegen skog, at de kan faa nødvendige træer til at sætte op reiseteltet. Raiden gjør da holdt, finneme stiger ud af pulkene og spænder renerne fra, og skiene ti-ækkes frem af raiderne. Nogle fører dyrene ud til deres beite- 0g hvilesteder, andre tager økser op af raiderne og gaar paa ski ind blandt birketræerne for at hugge teltstokke, andre hugger Og trækker frem riskviste og ved og henter saa fra raiden en
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/96
Utseende