76 F1m1ARKENS Axæ1T. Fi)m, jin, mand af det finske folkeslag, som fornemmelig har sine opholdssteder i Finmarken og Nordland, tildels som l1yrdefolk med rensdyr, jevnfør bajinn, gammelnorsk jbmr. Af svensker er de kaldt «lappar», medens derimod svensk finne er vor finlænding eller kvæn. Fin som betegnelse for beboerne af Finmarken er ogsaa be- nyttet almindelig af populære norske digtere som Petter Dass og Johan Nordal Brun og ligesaa af de geistlige forfattere StoCkfleth og Johannes Skaar, ligesom missionen blandt fin11erne kalder sig fim1emissionen. – Benævnelsen lapper paa finnerne er ikke norsk, men svensk, og den er meget yngre; saavidt vides er den først brugt af Saxo Gram-maticus. Lapp, skriver Ivar Aasen er her (i Norge) fremmed som navn paa et folkeslag og ansees helst som et spottenavn. Uagtet det er sikkert nok, at fin er den rette norske og gamle benævnelse paa det folk, efter hvilket Finmarken har faaet navn, saa bruges i det officielle sprog og i norske love ofte den svenske benævnelse lapper, hvilket vistnok har sin grund deri, at der om finnerne er traktater og love, som er fælles for Norge og Sverige og derfor har man i de norske love ikke oversat, men beholdt den svenske betegnelse lap, hvortil vel ogsaa har bidraget, at det svenske –xfinnar» betyder kvæner eller finlændinger. I)et er imidlertid ikke altid, at det officielle norske sprog bruger den svenske betegnelse lap. Bevilgningen til finnernes undervisning kaldes saaledes «1innefondetåÞ. Flere betydelige norske forfattere som FritZner, Friis og (3vigstad har fulgt dette eksempel at betegne finnerne med la-pper. Det er rigtigt, at benævnelsen lappisk og kvænsk ikke kan give anledning til misforstaaelse, hvilken ligger nær, naar benæv- nelsen finner bruges baade om Finmarkens nomader og om kvæ- ner eller finlændingerne. Men paa den anden side bør jo ikke svenske betegnelser indføres i vort sprog og i vore love. I dette arbeide er derfor betegnelsen finner overalt brugt i den norske betydning, saaledes som hele befolkningen i den lands- del, som her beskrives, bruger det. I ordreIie citater af de forfattere, der benytter den fremmede betegnelse lap, er denne betegnelse af og til beholdt, ligesom i betegnelsen svenske og finlandske Lappmarker, som llll er et geo- gi-afisk navn paa de omhandlede landsdele. om end ogsaa deres gamle norske navn var Finmǫrk. Kvæner er den norske benævnelse paa beboerne af storher- tugdommet Finland, og denne benævnelse kvenir er nrgammeI i Norge og benyttedes allerede paa Harald Haarfagers tid.
