N Befolkning. u A11th1’0p0I0gi. I Finmarkens amt bor der tre folk eller nationaliteter. Det ældste folk i Finmarken er “flnnerne, som fra u1–gammel tid har streifet om her med sine ren, og hvoraf de fleste senere er blevne fastboende. Nordmændene har saa langt tilbage, som historien rækker, beskattet finnerne og betragtet landet som sig tilhørende I det 13de aarhundrede eller tidligere begyndte enkelte nordmænd at nedsætte sig paa kysterne, og i 1307 ind- viedes en kirke paa Vardø. Endelig har der fra den første halv- del af det 18de aarhundrede fundet sted en indvandring af kuæner eller .flnlæn-dere fra Finland. “ Den norske befolkning i Finmarken har ikke været under- kastet særskilt anthropologiske undersøgelser, og en saadan under- søgelse vilde neppe heller være frugtbar; thi den norske befolk- ning i Finmarken har neppe anthropologiske eiendommeligheder, saaledes som i de bygder eller fylker, som fra gammel tid har været bebygget. En finmarksk folketype er der ikke. Nordmændene i Finmarken skiller sig ikke fra sine landsmænd sydpaa uden ved de mærker, som livet i Finmarken har sat. Det er oftere udtalt den tanke, at nordmændene degenererer i Fin- marken, og at dette arktiske land ikke passer særlig for dem, synes antydet derved, at de gamle nordmænd, som kjendte lan- det nøie i aarhundreder af middelalderen, undlod at bebygge det. Befolkningen i Finmarken har hidtil stadig faaet tilførsel af nye folk ved indvand.ring sydfra. – Indvand1–ingen til Finmarken er i det hele betydelig. Af landd.istrikternes befolkning var i 19O0 kun 69 pct. født i den kommune, hvor de boede, 31 pct. var flyttede folk, deraf var 13 pct. fødti amtet, 13 pct. udenfor amtet, men i Norge, og mellem 5 og 6 pct. født i udlandet. Af bybefolkningen var kun 52 pct. født i den by, hvor de boede, 16 pct. var født i amtet, 23 pct. var født udenfor amtet, men i riget, og 9 pct. var udlændinger. I et distrikt, hvor folk saa nylig er tilflyttet- I – Finmarkens amt II. .
