72 I‘’INMARKENS AMT. 1nelse til fiskevære11e i Nordlandene, reskript af 25de juni 179O om forbryderes he11dømmelse til fiskeværene i Nordlandene. Særlig haarde straffe synes anvendt i Finmarken. Andet- Steds er omtalt, hvorledes i den første del af det 17de aar- hundrede et halvt Snes kvinder blev brændte i Va-rdø som hekse. Friis bemærker, at embedsmændene i Finmarken tidligere synes af egen magtfuldkommenhed at have taget sig til «at diktere ekstraordinære straffe, hvortil de ingen hjemmel eller be- rettigelse kan have havt ifølge nogen kongelig forordning», og han ytrer videre, at forholdene var saa eksceptionelle i Finmar- ken pa-a den tid, at det ikke er usandsynligt at de af egen 1nagtfuldkommenhed har dømt og straffet, som de selv har fundet for godt. Ikke blot for ulovlig handel, men ogsaa for andre for- seelser, især for usædelighed, anvendtes straffe, som aldrig har været anvendt andre steder her i landet, saaledes enten at staa bunden i halsjernet og overhel(les med et vist antal bøtter vand, eller, hvad der var den haardeste straf, «at staa eller sidde i fjæren». At staa i halsjernet eller ga-bestokken, det vil sige at staa- bunden med en jernring om halsen til en stolpe enten paa en offentlig plads, hvor folk hyppig færdes, eller ved kirkedøren. blev brugt som straf ogsaa andre steder i landet. Men at man derhos ogsaa har slaaet flere bøtter koldt vand over hovedet paa forbryderen er eiendommeligt for Finmarke11. – Straffen at staa i “Zjæø-en er imidlertid bestemt i forordning af 25de april l702 § 18: «Indbyggerne der udi landet skulle være forpligtede, saa længe de hos eompagnietS betjente i deres handelsdiStrikt mod rede betaling kunde bekomme, hvis de for- nøden have, ey med nogen anden, hvem det og være maa, enten paa landet eller udenfor i søen, havner, fjorder eller nogenstæds være tilladt at handle, kjøbe eller sælge, og heller nogen fisk af deres baade til andre eller fremmede at sælge under straf efter foregaaende dom første gang til at staa i halsjernet, anden gang til fjæren og tredje gang i jern paa Bremerholm.» Kilden til forordninge11 25de april 1702 § 18 er efter professor Taranger forordni11ge11 af l6de mai 169l artikel 24, men her heder det: «under straf paa deres person, første og anden gang at staa i halsjernet, og om det oftere sker efter sagens beskaffenhed i jern paa Bremerholm». I det oprindelig udkast til forordning af 25de april 1702 lød dette afsnit saaledes: «under straf paa deres personer, første og anden gang at staa i halsjernet, og om det oftere skeer, da efter sagens beskaffenhed og lovmæssig dom i jern paa Bremerholm». I sin betænkning over dette udkast bemærker de bergenske komn1itterede Rasmus .]ensen og J. von der ])ippe følgende: «Den forbudne handel som samme artic. befaller at straffis med hals- o
