F1m1AHHEN UNDER 1m1GEN 1 1807–1814. 749 Finmarken, idet fartøier fra Bergen, Molde, Kristiansund, Trond- hjem og Nordland seilede didop med fisk og skindvarer for at tiltuske sig mel og andre fødevarer saavelsom hamp, lin og andre ting af til Finmarken kommende russiske fartøier, som af frygt for opbringelse af de engelske krydsere ikke vovede at seile forbi Nordkyn, men solgte sine varer i Vardø, Vadsø, Persfjorden, Koifjorden, Omgang og en del andre steder til de fremmede handlende. Havde ikke Finmarken i disse krigsaar faaet sin kornfor- syning over Arkangel, var landet blevet en ørken. Naar det led ud paa vaaren, var den finmarkske a1mue stadig udsat for mangel paa korn og mel, der undertiden ikke kunde opdrives hverken for fisk eller penge. Da blev der nød, ofte ren hungersnød. Tilstanden i Finmarken i disse trængselsaar var skrækkelig. En retsprotokol af 8de juni 1813 skildrer den nød, som herskede paa selve Hammerfest: Den melbeholdning, som var i Kvalsuud, var gaaet op. Saa reiste de hid til Hammerfest. Det eneste, lensmanden kunde faa, var 1’Zs skjæppe gryn for l2 ’rd. pr. skjæppe. Flere a1mues- mænd forklarede, at de ihøst, allerede før Michaeli, havde været hos handelsmændene med sei og forlangt mel, men faaet til svar, at de intet kunde faa, da russefartøierne var reist. Flere af kystværnet klagede over, at kjøbmændene forlangte 2 rd. for 1 bismerpund rugmel, men straks efter forlangte de 3 rd. For l pægl sirup forlangtes 3 rd. eller 2 rd., og l mark tobak kostede 2 og 3 rd. A Fogden siger i en skrivelse af 18de februar 1814: «Almuesmandens eiendele bestaar af: l stue eller gamme, nogle træskaaler, en eller to gryder, to skindfelder og rensdyr- skind til sengklæder, 1, 2 eller 3 kjør, undertiden og ingen som f. eks. ved havkanten, nogle smaafæ, et fiskesnøre, nogle fiske- liner og 1mdertiden og torskegarn og en rifle samt almindelig kun I baHd, og desuden hans ubetydelige jord. Hans fiskeri og tran samt hvad han ved skytteri kan erhverve sig, maa han tiltuske sig mel for til daglig føde.» Om tilstanden inden V3(]SØ sogn, endnu efterat freden var sluttet, skriver lensmand Lauch i indberetning til foged Skjold- ager af 8de januar 1816: «De mangler ikke vilje, men evne til at betale. De har nu hverken tran eller fisk eller penge at kaste fra sig. Iaar er her falden hverken saa meget høstfisk eller vinterfisk, at man kan koge engang til huset. Om jeg faar udpantningsordre, kan samme dog intet hjælpe og nytte, thi tager jeg deres baade, saa kommer de ikke fra sin stuedør, tager jeg deres kogegryder,
