68 FINMARKENS AMT. «Om nogen, som ere hinanden i andet Leed, eller andet og tredie Leed beslægtede, eller i samme Leede besvogrede, findis at ligge i ont Levnet tilsammen og avle Bør-n, da skal de bøde efter deris yderste Formue, og begive sig paa to, tre eller “ fire Aar efter samme begangne Synds Størrelse paa Fiskerleierne Norden Fjelds og Bergverkerne Synden Fjelds at arbeide; dog skal i Agt havis, at de saa vit fra hver andre blive hendømte, saa at ingen videre Forargelse ved kand skee.» Det var særlig Finmarken, som her efter den almindelige lovbog blev benyttet som straffekoloni. I 1691 blev Finmarken et friste(l for dem, som ikke kunde betale sine kreditorer, idet det under 16de mai heder, at «alle de i Nordlandene oc langs Siøsiden af Norge indtil Vor Kiøb- stæd Stavanger, som aff deris Creditorer er under forfølgning, oc formedelst uformuenhed dennem ej kand betale», kunde be- give sig til Finmarken, oo der udi l0 aars tid for deris credi- torerS anstrængning være fri». – I kongelig oktroi af 25de april 1702 for den finmarkske handel anbefales det kompaniet (§ 36) at forskaffe til Finmarken aarlig l4 mands- og 7 kvindespersoner, dygtige til landarbeide. I § 37 tillades det alle gifte og ugifte personer af almuen fra Stavanger til Nordlands amt, de, som har lyst til fiskerier og vil nedsætte sig i Finmarken, at reise didhen, og de skulde imid- lertid, hvis de var forarmede, være frie for deres kreditorers til- tale etc. De, som reiste did, skulde i Finmarken forskaanes for al skat, leding, skydsfærd og tynge i 5 aar. Bergens arbeidsføre løsgjængere blev ved forordning af 24de januar 17lO overgivne til det finmarkske kompani «til Fiskeriet der at fortsætte og Landet at peuplere». Regjeringen søgte ei alene at befolke Finmarken med løs- gjængere og forbrydere, men ogsaa med almindelige arbeidsføre folk, ligesom det senere blev forbudt at udføre børn fra Fin- marken. Det heder i kongelig oktroi af 29de mai 1729 for den fin- markske handel (til anno 174O) i § 7: «At det skulle være Compagniet angelegent at efterkomme det i forrige Handels 0ctroy af 25de April 1702 paalagte, med aarlig Anskaffelse af l4 Mands- og 7 Qvindespersoner af unge friske Folk, som kunne i Finmarken vænnes til Fiskeriet, Jord- bruget, Qvægrøgtning, at spinde, væve, knytte og binde med mere Landets arbeide.» Senere benyttedes fiskeværene som forvisningssteder for saa- danne, der var dømte fra livet for blodskam, men benaadede af kongen (se reskript til amtmanden i Nordlands amt af 22de december l730).
