FORTSATTE FORHANDLINGER MED RUSLAND. 739 De russiske fællesfinner svarer ingen rettighed til enten geist- lige eller verdslige norske betjente; de er alene, foruden skattens erlæggelse, forbundne til at skydse eller flytte Finmar- kens foged frit frem og tilbage, saavel naar han indfordrer skatten, som naar han hvert tredje aar gjør reisen til Kola for at anmelde hans majestæt kongen af Danmark og Norge p. p. ret til Nordfjeldene. W De reisende, som besøgte Finmarken i begyndelsen af det l9de aarhundrede, synes at have staaet i den formening, at ogsaa Neiden og Pasvik eller det nuværende Sydvaranger var gaaet tabt for Norge. Wahlenberg siger i sin beskrivelse af Kemi Lappmark i 1804 om fællesdistriktet Neiden, Pasvik og Peisen, at det indehaves af Rusland og ansees ogsaa der i egnen som tilhørende Rus- land, skjønt det danske rige gjør fordring paa det og i det mindste før har oppebaaret skat der. Ogsaa Leopold von Bu(–h ytrer sig i lignende ret11ing, naar han siger: Historien taler tydelig nok, naar den fortæller, hvorledes Danmark tabte grændsen ved det hvide hav og Kandalax og Kola, og hvorledes det nu mister de 3 distrikter, Neiden, Pasvik og Peisen, som bøger og danske karter endnu regner til Norge, men ikke indvaanernes egen opinion eller naboen. Fællesdistriktet var saaledes svundet ind til at omfatte den nærmest kysten liggende strækning fra Varange1–fjordene bund og mod øst hen til den straks bortenfor Fiskerøen liggende Østre Bumandsfjord, og den norske del i disse landstrækninger ansaaes for neppe at k1mne hævdes af Norge i længden. I Finmarken færdedes russerne i flokke i haVnene og paa fiskeleierne, og det var ikke let at holde dem borte. p «Det skal vist ikke mangle,» skriver en af det finmarkske handelskompanis kjøbmænd i 1770 i en indberetning, «at jeg efter ordre skal stræbe for at ville formene russerne her paa Vadsø at bespænde fiskeriet med deres linesætninger, men da en kjøbmand her ikke har midler til med magt at formene dem det, er det tillige umuligt at hæmme samme; thi deres uorden til fornærme1se af den kongelige handel tager aarligen til baade paa sjøen og i landet, da de med sine store og svære fiskeredskaber bespænde indløbet for fisken til landet fra Vardø hen til Nordkap og derved betager almuen, som ikke kan have saa store og kost- bare fiskeredskaber, dens fiskeri. Russerne har ikke alene paa adskillige steder bygget huse til at fortsætte sit fiskeri, men endog tør reise omkring for at opkjøbe fisk, hvilken de saa meget desto lettere kan erholde, som de byder dobbelt saa meget for den, som taksten oktroien er.»
