GR.=I–2NDSEREGULER1NGl-2N AF l75l. ?25 Mangelsen forlangte, at grændselinjen skulde følge Tana, Saaledes som nu, indtil Skolajokkas munding. Med andre ord: han forlangte, at Sverige skulde indrømme Norge den del af Utsjok finnedistrikt, som laa nordenfor Tana. Til Strømstadmødets Slutning kunde de to kommissærer ikke blive enige om dette punkt. Spørgsmaalet om Tanalinjen blev af det svenske hof henvist til forhandling mellem den svenske gesandt i Kjøbenhavn og det danske hof. Da man fra dansk side urokkelig holdt fast ved Tanalinjen som en bestemt betin- gelse for grændseværkets afslutning vedtog de svenske den, idet de stillede to vilkaar, nemlig at Utsjoks svenske finner skulde nyde godt af den finmarkske handelsoktroi, hvilket indrømmedes, og at Sverige skulde faa en ha-ndelshavn i Nordland eller Fin- marken, hvilket afsloges. Ved grændsetraktaten af 175l opgav saaledes Dai1mark sine fordringer paa Enare og en stor del at Utsjok, og Sverige sine fordringer paa Koutokeino og Karasjok. Den svenske præst i Koutokeino blev allerede 1747 forflyttet til Utsjok, og Svenskerne skilte Enare fra Kuusamo og lagde det som et anneks til det nærmere liggende Utsjok. Da Koutokeino kom til Norge, blev Matse kirke for fjeldfin- nerne overflødig; den hørte før til Talvik; den blev nu lagt til Koutokeino kirke, hvor veien’ var kortere og mindre besværlig. Avjovarre blev lagt til Karasjok og stedet blev øde, hvor- til naturen, liggende som det er paa et ufrugtbart fjeld, syntes at have bestemt det. e Om den skat, som før grændsereguleringen betaltes i fælles- distrikterne, giver Schnitlers protokoller oplysninger. Paa Schnitlers spørgsmaal til finnerne i Arisby (Utsjok), om hvad skat de betalte til Sverige og ellers, svarede de: En fuld skattemand betaler i skat til Sveriges krone l rdlr., til Koutokeino hovedpræst 40 skilling, til klokkeren 12 skilling, til laugmand 24 skilling. Til den kongelige norske foged ligeledes 1 rdlr. i skat, saa at der svares lige meget i skat til begge kroner. En halv og mindre skattemand svarer efter proportion mindre. Koutokeinofinnerne oplyste, at en fuld skattemand svarede aarlig til Sverige 5 karoliner eller l rigsdaler 4 mark, til den sven- ske lensmand 28 skilling, til profossen 25 skilling, til den svenske præst 64 skilling, til klokkeren l2 skilling. Til den kongelige norske foged l. rdlr. De dømtes af den kongelige svenske øvrig- hed efter den svenske lov; laugmanden med l2 rettesmænd, som er fjeldflnner, holder retten. Lillienskiold oplyser om «finnernes paalæg ved fogderne» og beretter: «Som det gjerne havde sig saa, at fogdepungen maatte fyldes,
