72O I–’lNMARKENS AM’I’. dels nat og liden dag; endel af almuen er slet forsynet med klæder, hvorfor de ikke deres pligt i den afvigte vinter med vagthold har kunnet efterkomme, har dog paa de mest fornødne steder nu hver for sig havt et vaagent øie, lovede for de til- kommende tider at gjøre efter yderste evne, efter hvad dem er befalet.» I krigen 1709–2O forefaldt der imidlertid ingen flendtlig- heder i Finmarken. GrændsereguIeringen af l751. Ved freden-aktaten af 23de juli l72O art. l4 blev det bestemt, at kommissærer skulde op- nævnes til grændsens regulering i Finmarken. Men først da allianoe-traktaten af ]734 mellem de respektive rigers konger fastslog, at grændsen mellem Norge og Sverige endelig skulde reguleres, begyndte arbeidet med reguleringen, og grændsen mel- lem Norge og Sverige blev endelig fastslaaet ved traktat af l75l, og grændsereguIeringen afsluttedes i 1767. Til at forestaa arbeidet med gi-ændseopgjøret opnævnte Kri- stian VI ]4de mai l736 generalmajor og stiftamtmand i Akershus Frideri(–h ()tto von Rappe, oberst Mirhael Sundt og oberstløitnant Peder ColØørnsen. Efter Colbjørnsens død fortsatte de to første forretningen. 1739 blev oberst Sundt fritaget for hvervet, hvorhos det blev bestemt, at der kun skulde være én grændsekommission. Rappe fungerede til lOde februar 1741, da han afløstes af oberst Jobst Conrad von Rømliing, der atter den 20de september 1743 blev afløst af oberst Johan 2lIangelsen§ Denne ledede fra norsk side grændse- værket til dets endelige afslutning i 1767. De svenske kommissærer var generalmajor von Rosen (til l738), generalmajor Ribbi)2g (til 174O), landshøvding baron Reuter- holm (174O), generalmajor Stobbee (til l747) og oberst Johan Maan- ritz Kl-inkou)strøm. der fungerede til grændseværkets slutning. Svenskerne havde ladet optage vidneførsel om grændsen i hjemmebygderne. Saadanne vidneførsler blev ogsaa paa norsk side optaget af major Peter S(’h)2’lÏtZ(3T’ i henhold til reskript af 16de marts l742. Han begyndte allerede i mai l742 sine eksaminations- forretninger ved Røros og fortsatte dermed hver sommer indtil 1745. Hans undersøgelser er nedlagti 6 protokoller, hvilke inde- holder talrige oplysninger om grændSens gang og om meget andet: finnevæsenet, almenninger, rydninger og i det hele om befolkning, næringsveie og den økonomiske tilstand i de egne, han befarer. I et 7de bind meddeler han alt, hvad han havde samlet om Fin- marken og de 3 rigers rettigheder der. Han udspurgte vidneme (for en større del finner) om grænd- sens gang og lod saa skrivekyndige mænd følge vidnerne tilfjelds,
