7l8 FINMAHKENS AM’l’. krone for eiendom til evig tid. Dog skal hermed ikke være ment de finnebyer, som ligger ifra sjøen og til fjelds, anseendes at de denne irring ved sjøsiden intet vedkomme, udi hvilke vi os vor og Sveriges fl-igis «urmiunes» rettighed i alle maader vil have forbeholden» (Rydberg V, pag. 214 og 215). Med hensyn til titeleu «de lappers i Nordlandene» bestem- tes, at hvis de svenske konger vilde bruge den, da skulde ikke dermed være ment «de sjølapper ved vesterhavet imellem Tys- fjorden og Varanger, boendes iVardøhus len og NordJandi Norges rige; men alene de Lappmarker, som Sveriges krone alene tilkommer» (Rydberg V, pag. 216). Efter krigen befalede kongen i 1619 at udruste nye defen- sionsbaade. Men da almuen formedelst den store armods skyld ikke kunde bygge de skjærrebaade, som tilforn var den paalagt at holde, saa skulde de i deres sted holde nogle store fiskerbaade, hvis eiermænd kunde gives en ringe ting af de andre bønder, hvilke baade udi nødstid kunde bruges til værn og defension (162O). C I 1628 hed det, at Vardøhus len med Nordlandene skulde udruste et skib paa 120 læsters drægtighed, forsynet med stykker Men heder det i 1635, da almuen i Finmarken ikke kunde formaa denne udgift, saa blev de benaadede med kun at udruste et orlogsskib paa 80 1æster. Endelig blev almuen i 1635 efter ansøgning helt forskaanet for at udruste et skib paa grund af deres armod og store uformuenhed. I Finmarken søgte Svenskerne senere efter freden i 1613 stedse at faa fastere fod, navnlig ved i det 17de aarh1mdrede at tage sig af finnernes geistlige pleie. Før krigen mellem Danmark og Sverige 1709–20 var sven- skernes optræden i Finmarken et af klagemaalene. Svenskerne havde her tilranet sig store landstrækni11ger, og stadig ind1øb der klager over overgreb fra svensk side fra amtmænd og betjente. For at komme i besiddelse af landet byggede Svenskerne kirker i Lappmarkerne og Finmarkerne, som russerne havde bygget klostre i den til Norge hørende Kolahalvø. At ønsket om at kristne finnerne ogsaa har Spillet en rolle, er vel sandsynligt Under Karl IX byggedes flere kirker i Sverige Saaledes i Lyksele og i Graaträsk i Pite Lappmark, samt videre i Enon- tekis (l600), Jukkasjärvi og Jokkmokk. l648 byggede Svenskerne Indiager eller Enare kirke, i 17Ol byggede Svenskerne kirke i Koutokeino, og der ansattes en der- boende svensk præst. Under Koutokeino lagdes saa hele det indre Finmarken ned til Alten og østover til den russiske grændse øst for Utsjok. For
