KRISTIAN IV.S REISE TIL FINMARKEN. 703 at der paa værene udenfor var flere fremmede fartøier, brød han op fra Vardø. I førstningen havde han held med sig, idet han straks kaprede et skib. Kort efter eller den l5de mai traf de i en anden havn endnu to andre englændere, som havde søgt tilflugt mellem skjærene. «Viktor» styrede ubesindigen straks ind imod disse, skjønt ingen kjendte farvandet, og idet skibet for fulde seil og med gunstig strøm bar ned paa englænderne, stødte det paa et blindt skjær. Stødet var voldsomt og mange faldt overende; et stykke af for- stavnen gik løs og flød paa vandet; alle troede, at skibet vilde synke. Forskrækkelsen blev stor ombord, da skibet var lækt. Det lykkedes at faa lækken stoppet med vikkeposer og blaaler, hvorpaa skibet ved tauge fra «Rafael» og ved floden blev trukket af skjæret. Det havde mistet straakjølen, og man maatte lade pumperne gaa uophørlig for at holde det flot. Kongen søgte, før skibet kom af grunden, at bemægtige sig det største skib. Skjønt der kun var skipperen og tre mand om- bord, vilde denne forsvare sig med nogle skarpladte kanoner han havde paa dækket med brændende lunter paa siden, men skipperen blev fanget, før han naaede kanonerne. Mandskaberne sattes i holt og jern ombord paa «Viktor». Neppe var de med besvær komne ud af havnen, førend en voldsom storm brød løs, saa de ikke kunde styre mod øen Kildin, hvor kongen vilde lade «Viktor» kjølhale. Dette skib var efter sit havari vanskeligt at styre, og drev nu for vinden ned imod to blinde skjær-, hvor al redning syntes umulig. For anden gang troedes skibet fortabt. I. nøden maatte de tage sin tilflugt til de to fangne engelske skippere, og disse viste sig at være udmærkede navigatører. De fik sat de rette seil til og lodsede «Viktor» ind i en ny af dem kjendt havn, hvor skibet blev liggende, indtil veiret gav sig. Natten mellem den 19de og 20de mai var omsider stormen stilnet af, og «Viktor» gik atter under sei1, hvorpaa man endelig om morgenen den 20de mai kastede anker ved Kildin, hvor eskadrens øvrige skibe laa iforveien. Her blev nu «Viktor» kjøl- halet, uagtet Stedet ikke var synderlig bekvemt. . De eneste beboere af Kildin var nogle fjeldfinner, som om sommeren holdt til der med sine rensdyr. Under kongens ophold der betalte en af hans mænd, Hans Lindenow, en gaudfin, forat han skulde sige ham, hvorledes det stod til i Kjøbenhavn. Finnen havde begyndt at springe rundt og tumle sig, og aanden var ifærd med at komme over ham, da der kom befaling om, at man skulde indfinde sig ombord. Fra Kildin vendte eskadren den 26de mai tilbage til Vardø-
