FORHANDLINGER MED RUSLAND I DET SEKSTENDE AARHUNDREDE. 697 I marts kom en ny skrivelse fra storfyrst Feodor; han fast- holdt sin paastand om, at Lappland fra begyndelsen af havde hørt til hans lande og ikke til kongeriget Norge; ja, naar man vilde søge den gamle grændse, vilde det befindes, at Vardøhus var uretmæssig bygget af kongens undersaatter paa storfyrstens grund. Af føielighed og venskab vilde han skikke gesandter til at undersøge, men disse skulde kun indsende beretning. Fredrik H svarede 27de mai samme aar (1586), at han ikke saa, at der kunde komme noget ud af denne kommission, men han vilde dog ogsaa skikke kommissærer og saa overlægge sagen med storfyrsten. De danske udsendinge reiste til Kola, men de russiske ud- sendinge kom ikke, saa den danske konges udsendinge forlod byen med en protest, dateret Kola den 24de juli l586. Hermed standsede forhandlingerne i nogle aar. I 1588 blev Simon von Sallin-gøn og nogle tilforordnede sendt til Kola for at spørge voivoden, om denne havde faaet noget paalæg til ordning af grændsen. Voivoden sagde, at de russiske udsendinge i l586 var op- holdt ved veir og vind og saaledes først kom fem dage, efterat de danske havde forladt Kola. Han havde ordre til at omgaaes kongens folk, og især de danske og norske kjøbmænd, med alt venskab. Om grændsesagen skulde man forhandle i Moskva. 14de juni 1591 kom en russisk udsending Gabriel Salomona til Kristian IV paa Akershus med tilbud fra storfyrsten om at sende kommissærer til afgjørelse af grændsetvistighederne. Kongen var villig til at lade kommissærer møde 1ste juli 1592, hvis de russiske kommissærer var forsynet med fuldmagt til at ordne sagen. Da han ikke havde faaet svar langt ud i aaret l592, skrev han til de ved grændsen fremmødte russiske udsendinge, at han ikke havde faaet erklæring om, at de russiske udsendinge havde faaet tilstrækkelig fuldmagt. 19de juni 1592 kom brev fra storfyrsten om, at han havde sendt kommissærer, men da var det forsent dette aar at gjøre videre ved sagen. Storfyrsten undskyldte budets lange ude- bliven med den lange vinter. De russiske kommissærer, der i l592 indfandt sig til det aftalte grændsemøde, anførte et finsk sagn, som skulde tale for russernes bedre ret. Dette lyder efter den ældste gjengivelse saaledes: «I Karelen eller Kexholm levede der engang en navnkun- dig hersker ved navn Valit eller Varent, vasal under Novgorod, usædvanlig tapper og stærk. Han beseirede ogsaa Lappland og det murmanske land. Finnerne opfordrede de norske njemetser X P X H [
