Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/685

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


676 F1NMAR1(ENs AMT. keres ret; den har ikke bestaaet i andet end at aftvinge dem afgifter eller en tribut for at undgaa plyndring, derhos formente de de andre nationer at handle med dem. De norske kongers finneskat og bjarmeIandsfærderne. Fra Harald Haarfagres tid omtales skatten fra finnerne som tilhørende kongen alene; og handelen med finnerne var kongeligt n1onopol. medens finneskatten i 0ttars tid kom haalogalændingerne selv tilgode. Det har neppe været den hele skat, som den norske konge tilegnede sig, men blot en betydelig del deraf. Paa Sigurd Jorsalafarers tid indbragte, som man af hans saga ser, den hele kongeskat fra Finmarken kun en værdi af 6O mark, skjønt kongen fordrede det dobbelte. Harald Haarfagre har ved at tilegne sig finneskatten vistnok kun tilegnet sig en rettighed, der allerede udøvedes af de ældre haalogalandske konger. Det heder i Egils saga, at den af sine saar i hafrsfjordslaget døde Baard-S fader Brynjolv –og dennes fader Bjørgolv længe havde været forlenede med skatteoppebør- selen af Finmarken; og at Harald, efter at have erhvervet Haalo- galand, hvilket ei skede førend ved 862, bekræftede Brynjolv i embedet og udvidede hans forleninger. Sandsynligt er det dog, at Harald har tiltaget sig større rettigheder, end de ældre haaloga- landske konger udøvede, og en saadan udvidet rettighed var rimeligvis monopolet, der fra den tid af strengt blev overholdt. Efter beretninger i sagaerne synes det hverv at inddrive skat og at forhandle de finmarkske varer at være forlenet til en eller flere mægtige, i Haalogaland boende mænd, der da afgav til kon- gen et vist engang for alle bestemt aarligt minimum af hans andel, men beholdt det øvrige for sig selv. Dette kaldtes at have kongens syssel eller len (“kommgs sýslu) i Finmarken eller kortere .flnnjerð (retteu til at drage om paa skattekrævning og handel i Finmarken), ogsaa .fl)m;ferð ok jim1kaup. De drog dels tillands om i Finmarken, holdt kjøbstevner med finnerne og inddrev skatterne med det gode eller med magt efter omstændighederne dels kom de tilsjøs og holdt fremmede handlende borte, dels feide(le de mod de kvæner, kareler og andre, der østenfra tiltog sig rettigheder, der idetmindste fra norsk side ikke antoges at tilkomme dem. Nordmændene kom forholdsvis mandstærke. Thomæ drog med 90 mand, medens de tidligere sysselmænd kun drog med 80; Einar Fluga fortæller selv til kong Harald Haard- raade, at han har angrebet og dræbt besætningen paa et islandsk skib, der havde drevet ulovlig handel med finnerne. Kun med den kongelige sysselman(ls tiIladelse kunde slig handel gaa for sig, og tilladelsen gaves vel neppe uden imod betydelig godt- gjørelse.