M 644 FINMARKENS AMTc han med en kniv drog naaIen ud, var jenten lige frisk og levende igjen. Men skrinet fortalte dette til stedmoderen. «Ja, har jeg ikke dræbt dig fer, saa skal jeg da dræbe dig nu,» tænkte hun. Men da hun kom til kongsgaarden, stod kongssønneu der færdig med sit sværd og stak hende ihjel.» Kari StajÎsholts version er lidt udforligere, men skiller sig kun i underordnede punkter fra den ovenfor meddelte Eventyr-et dreier sig her om en kouge, som er gift for anden gang; Snofri er datter af første ægteskab Dronningen har her en .Spaamand, som fortæller hende om Snofri; det er tre riddere, Snofri kommer til isko- gen; de tre magiske midler, som stedmoderen bruger, er en kam, et bælte og en knappenaal; kisten stilles paa en sten udenfor stuederen. I Valdres er der i femtiaarene optegnet en version af dette eventyr; den er udgivet i .f. E. Nielsens «Gamla Segner fraa Val- dres» og heder «Riddaren i Bjednahame»: «Det var en ung gygerdatter, som var gift med en gammel jutul. Da hun engang blødde næseblod i sneen, ønskede hun sig en datter saa rød og hvid som blodet og sneen. Det fik hun, og datteren var saa vakker, at aldrig nogen havde seet hendes mage. Medens pigen vokste op, blev moderen enke. Datteren fik mange friere og enken ingen. Saa blev hun avindsyg paa dat- teren, og truede tjenestegutten til at dræbe datteren. Han lod, som han gjorde det, men dræbte et lam isteden; blodet havde han i et blikspand, og skar saa lidt af tungesnippen paa lammet; en liden haartop af pigen tog han ogsaa med hjem. Dette gav han kjærringen og sagde, han havde dræbt pigen. Hun vandrede imidlertid omkring i skogen, til hun kom til en barhytte, hvor der var en peis, en gryde med mad, tre sølvskeer, tre tallerkener, tre knive og tre fade, tre stole og tre senge ovenover hverandre. Men ingen saa hun. Hun kogte maden og stelte alt istand paa bordet. Saa lagde hun sig paa gulvet under den nederste sengen; hun var ræd for, at hun var kommet i en morderhytte, og vilde høre, hvad folkene sagde, naar de kom. Om en stund kom der ind tre bjørne, som kastede bjørnehammen og blev til tre vakre karer. De undredes paa, hvem som havde stolt saa fint istand for dem. Saa lagde de sig til at sove. Men den ene af dem, ridder Veivan, vaagnede snart af en drøm. Han vækkede de andre og sagde, at han havde drømt, at der under sengen hans laa en jomfru saa fin, at hendes lige ikke fandtes; «jeg vil staa op og t-ænde paa og se,» sagde han. Det gjorde han og lyste under sengen, og da laa hun der. Hun bad vakkert for sig og fortalte, hvordan hun var kommet did. Ridderne paa sin side fortalte, at der var lagt bjørneham paa dem; den kunde de lægge af sig om natten, men om dagen maatte de bære den, og da var dei skogen for at dræbe dyr til at leve af. Ridder
