624 FINMARKENS AM’I’. slog ball; et af børnene blev haardt rammet af ballen og raabte hidsig til den, som kastede den: «Du, din horesøn, som ingen fader har!» Budene blev opmærksomme og spurgte baade gutten og hans moder ud, og Merlin lovede at følge dem til kong Vor- tigern, hvis de ikke vilde gjøre ham noget. Paa veien saa de en ung mand, som kjøbte et par nye sko og et stykke lær, da han havde lovet at gjøre en lang valfart. Da lo Merlin. Og da bndene spurgte hvor-for, svarte han: «Han tror, han trænger saalelær til 1–eisen, og saa dør han, før han kommer hjem til sit hus!» Senere paa veien mødte de et ligfølge, som fulgte et barn til jorden; faderen græd bitterlig, og prioren og de geistlige i følget sang Da toget var kommet forbi, lo Merlin og sa-gde: «Prioren skulde græde og den gode mand synge, for barnet er ikke hans barn, prioren er fader til det.» Endelig lo Merlin af en tigger, som sad paa en skat, uden at vide det. Kong Vortigern var høist forbauset over bai-nets overnatur- lige viden; thi Merlin gjorde alle hans vismænd, efter hvis raad han skulde dræbes, til skamme; han viste kongen aarsagen til, at hans bygværk ikke vilde staa: Det var to drager, som væltede sig nedei jorden. Han tydede kampen mellem dragerne om striden mellem sakserne og kelterneZ og forudsagde kongen, at han snart vilde blive brændt inde, og dertil knyttede han en lang profeti om Britanniens fremtidige skjæbne En udredning i det enkelte af Merlin-sagnets udviklingstrin og dets forhold til de to ældre sagn om Seilenos og Aschmedai hører ikke hid. Af sagnene om Merlin findes der baade i Sammenhæng og enkeltvis en række forskjellige fremstillinger fra middelalderen, -de ældste hos Nem1ius i hans britiske historie fra 796 og som samlet udsigt i Galfrid aj’ Monmoufhs historie fra ll35, samt i et latinsk digt, som ogsaa tillæg-gøs Galfrid, Vita Merlin-i. En- kelte af de mere episodemæssige be-retninger om Merlin fra midten og slutningen af det 12te aarhundrede giver sagnet paa et udviklingstrin, som staar midt imellem den græske mflhes halvvilde naturvæsen Seilenos og Galfrid, og de senere forfat- teres skildring af Merlin som den kristne profet fuld af gud- dommelig kraft Mellem Merlinsagnene og de to ældre sagn om Seilenos og Aschmedai er der bl. a. Overensstemmelse i følgende punkter: Seilenos er et halvguddommeligt naturvæsen, ligesom Asch- medai er en dæmon, og som Merlin er søn af en dæmon. Naar Aschmedai opholder sig paa jorden, lever han ude i ørkenen langt fra mennesker, ligesom Seilenos lever som en vild-
