622 FINMARKENS AMT. Hærfuglen tog sig selv afdage af sorg over, at den ikke havde holdt sin hellige ed. Men Salomo holdt Aschmedai fremdeles i lænker, og en dag spurgte Salomo ham overmodig, hvori hans magt som dæmonernes fyrste bestod, siden han nu sad fangen i kongens vold. Da svarede Aschmedai, at det var kraften i det hellige navn, som holdt ham fast. «Tag lænken af mig og giv mig din ring, saa skal jeg vise dig min magt.» Neppe havde Salomo gjort det, før Aschmedai slyngede ringen ud i havet, saa slog han ud sine vinger, saa den ene naaede til himmelen og den anden til jorden, og gav Salomo et slag med den ene vinge, saa at han fløi 400 mil bort. Salomo maatte tigge sit brød ved fremmedes dør-, og fra den anledning stammer hans ord i Prædikerens bog (l): «Hvad fordel har et menneske af al sin møie, som man plager sig med under solen? Jeg, prædikeren, jeg var konge over Israel.» Aschmedai havde imidlertid antaget Salomos skikkelse; men han talte aldrig med Benaja, og rigets stormænd blev mistænk- somme. De spurgte Salomos hustruer, om han besøgte dem, og de svarede ja. Rabinerne bad dem da give agt paa kongens fødder, thi naar en dæmon omskaber sig til et menneske. er benene ikke i orden; de har en gaasefod eller en hanefod, ligesom vor djævel har en hestefod. Men hustruerne sagde, han altid kom til dem i tøfler. Imedens gik Salomo og tiggede i tre aar og led meget ondt; omsider kom han til ammoniternes land. 0verkokken hos kongen gjorde indkjøb paa torvet og befalede Salomo, som stod der, at bære det, han havde kjøbt. Han blev da i kjekkenet, og da hans retter faldt i kongens smag, blev han kjøkkenmester, men saa forelskede kongens datter Naamah sig i ham, og derover blev kongen vred og jog baade Salomo og hende bort. Han kom til en by ved havet, hvor han af fiskerne lik en fisk, som han bragte til sin kone, forat hun skulde koge den, og da hun aab- nede den, fandt hun i bugen SaIomos ring med Guds uudsigelige navn. Aanderne bragte ham da straks til Jerusalem, og da Salomo fik fat i lænken med Guds uudsigelige navn og kom med den og ringen, svævede Aschmedai op i luften og fløi bort for be- standig. Den her meddelte formning af Aschmedai-sagnet følger i de væsentlige træk et kabalistisl( skrift Emek- Hammélech (Kongedalenl. Det springer straks i øinene, at sagnet om Aschmedai ved siden af parallelen til Seilenos-sagnet indeholder et helt nyt for-
