FINNERNE I GAM1.E H1sTOR1SKE SAGN. 6l9 Det er en vildmand eller skogmand, som gjæter fæ og fan- ges af bygdefolket for at raadspørges. Ved Conters i Graubiin- den fangede de ham for at lære, hvorledes de skulde gjøre guld af dravle. De fyldte to vandtraug, som vildmanden pleiede at drikke af, det ene med rødvin, det andet med brændevin. Vild- manden saa først paa rødvinen og sagde: «Nei, du røde skal ikke forføre mig.» Og saa lædskede han sig med brændevin; det havde samme farve som vand. Da han var drukken, blev han bundet, og saa vilde de faa guldmagermidlet ud af ham. Han lovede at give dem et godt raad, hvis de vilde slippe ham, og da de havde gjort det, sagde ha11: «Er veiret godt, saa tag frakken med;– og liker du ikke (let, kan du gjøre, som du vil.» Et andet af disse schweiZersagn lyder saa: Paa den tid, da peSte11 rasede i Graubiinden, og mange døde af den, omkom ingen af vildmændene, og folk mente da, at de havde et hemmeligt middel mod pesten. En bonde fik ved list lokket midlet ud af en vildmand, som ofte holdt til paa en sten, hvori der var en stor fordybning. Bonden fyldte fordyb11ingen med god veltinervin og gjemte sig. Vildmanden undrede sig, da han saa hullet i sin sten fyldt med funklende vin. Ha-n stak flere gange næsen mod vinen, truede med pegefingeren og sagde: «Nei, du skal ikke lumpe mig.» Tilslut smagte han alligevel og blev mere og mere glad og snakkede om løst og fast. Da kom bonden frem og spurgte, hvad som var godt mod pesten. “x Det ved jeg nok,» sagde vildmanden, «det er eberwurZ og biber- nell; men det siger jeg dig slettes ikke.» Men nu vidste bon- den det alt, og saa brugte de eberwurZ og bibernell, Saa at ingen mere døde af pesten. Disse planter, eberwurZ og bibernell, er urter, som er kjendte fra gammel tid, og som antages at være lægende. EberwurZ er en tidsel uden stængel, hvis latinske navn er Carlina aCaul“1L9; den har sit latinske navn efter keiser Karl den store, om hvem der fortælles, at han, da der var pest i hans hær, saa en engel, som skjød af en pil, som faldt ned paa denne plante og saaledes betegnede den som et lægemiddel mod sygdommen. Bibernel1 har det danske navn gjeldkarve, paa latin pimpinella sax1;fraga, og var allerede bekjendt i oldtiden og ansaaes for et middel mod gift og trolddom; den har helt ind i den nyere tid været anseet som lægedom mod sot. Fra den græske mythe om Seilenos stammer, ved sammen- smeltning med et tidligt indisk eventyrstof, jødernes og araber- nes navnkundige sagn om kong Salomo og aandejyɔ-sten “1sehme(lai.
