556 FINMARKENS AMT. I en afsides landsdel som Finmarken, beboet af finner, som ikke havde havgaaende skibe, er jernet vistnok først sent kom- met i brug i det daglige liv. Den alder, som i Finmarken kaldes stenalderen, har derfor varet forholdsvis længe, og det er ingenlunde givet, at fundene fra stenalderen i Finmarken er ældre end fund, som i det syd- lige Norge henlægges til jernalderen, eller den kan endog have naaet langt ned i den historiske tid. En omtrent 8O aar gammel fin fra Enare fortalte i 1865, at spydspidser som dem, der fandtes i Sydvaranger i Ropelv- bugten, i hans barndom brugtes af finnerne i Enare til at dræbe vildren med, idet de fæstede dem paa springfjære af enertræ i rengravene. Hvis dette er rigtigt, skulde stenalderen i russisk Lappmarken kunne føreS ned til det 18de aarhundrede. En gruppe af oldsager fra «stenalderen» er af professor O. Rygh udskilt under navn af oldsager fra den arktvLSke stenalder. Blandt stensager11e synes nemlig de af skifer bestaaende knive og spydspidser at danne en egen gruppe; til denne gruppe hører vistnok ogsaa endel meisler og økse af skifer, der dog ikke i alle tilfælde sikkert kan udskilles. l)isse oldsager udmærker sig baade ved sine eiendommelige former og ved stenarten, hvoraf de er forarbeidede; de er næsten alle af skifer, en stenart, som ikke findes brugt til knive og spydspidser af andre former. De forekommer desuden fornemme- lig i landets nordligste egne, hvor de andre arter af stensager sjelden eller aldeles ikke findes, medens de i det sydlige Norge, hvor disse er hyppigst, kun sjelden træffes. Flint er det sædvanlige materiale, som stenalderens folk an- vendte til sine redskaber og vaaben i det sydlige Norge. Flinten forekommer ikke i fast fjeld i Norge, og den bergart, kridt, hvori flinten optræder, mangler helt. Men i løse stykker forekommer Hint spredt paa flere steder nær kysten i det sydlige Norge, for- nemmelig paa Jæderen, ført did under istiden ved den blokke- transport, som foregik langs kysten. Paa Jæderen har da ogsaa stenalderens folk udnyttet flinten, skjønt mange af de i det syd- lige Norge forekommende flintredskaber maa antages at være ind- ført fra vore sydlige nabolande, hvor flint forekommer rigelig. I vore nordlige landsdele forekommer der ikke fli.nt, end ikke –i løse stykker, og det kan da ikke forundre, at flintred- skaberne bliver sjeldnere og sjeldnere nordover, indtil de synes helt at mangle i Finmarkens amt I Tromsø amt er kun et par fund, som henføres til den almindelige stenalder. Der er et sik- kert fund af fli11tredskab fra gaarden Berg i Tromsøsundet, en hnlmeisel„ hvilken er det nordligste fund af flintredskaber i lan-
