KOMMUNAL I–lUSHOLDNING. 55] skulde uddeles i den kommende vinter. Mindre sager afgjorde sognepræsten eller de medlemmer, som boede paa stedet. For- uden tavlepenge samt tilfældige indtægter af mulkter og frivillige gaver bestod fattigkassens indtægter af den aarlige fattigtold, som udlignedes igjennemsnit omtrent 16 Skilling aarlig for hver rettighedsmand. Paa nogle steder, som i Kistrand, ydedes fat- tigtold i form af rugmel, sædvanlig 8 pd. af hver rettigheds- mand. I fjeldsognene var der ingen fattigskat; de faa sl(illinger, som kom ind tilfældigvis, gaves til trængende, mere fordi de var der, end fordi disse behøvede dem, da deres slægtninge bar omsorg for dem. Arbeidsføre mennesker fik aldrig andet end midlertidig understøttelse foranlediget ved sygdom eller forbi- gaaende uheld; forældreløse fattige børn behøvede fattigvæsenet sjelden at drage videre omsorg for end ved at betale deres un- de-rvisning, da andre sædvanlig tog dem til sig. Det blev for- nemmelig krøblinge og gamle enker, som var gjenstand for fat- tigvæsenets forsørgelse; men ogsaa disse fandt i almindelighed et tilflugtssted hos paarørende eller andre og fik kun en liden hjælp af nogle voger rugmel og 2 til 4 spd. til klæder. I 19OO var antallet af understøttede hovedpersoner i riget 76 764 og af bipersoner 92 603, tilsammen 169 367 understøttede fattige, hvilket er 75.6 pr. 1000 af folkemængden i l9O(); i landdistrikterne 64.–1“C3 og i byeme 103.54 pr. 1000 af folke- mængden. I Finmarkens amt var i 190O antallet af understøttede hovedpersoner 1 336 og af bipersoner 1763, tilsammen 3099 understøttede fáttige, hvilket er gjennemsnitlig 94.04 pr. lO00 af folkemængden. I amtets landdistrikter var antallet af de i 19OO understøt- tede hovedpersoner 958 og af bipersoner 1228, tilsammen 2186 understøttede fattige, hvilket er 83.72 pr. 1000 af folkemængden, over 8 pct. eller hver 12te indvaaner. I byeme tilsammen var antallet af de i 190O understøttede hovedpersoner 378 og af bipersoner 535, tilsammen 913 1mder- støttede fattige, hvilket er 133.42 pr. l OOO af folkemængden, l3îZs pct. eller mere end hvert 8de individ. Fattiggaarde eller fattighjem findes ikke i Finmarkens amt. Herredskommunernes udgifter til fattigvæsenet i regnskabs- aarene 1896–]901“udgjorde aarlig ’32.50 pct., 32.00 pct., 33.36 pct., 34.86 pct., 34.05 pct., 3O.67 pct. af kommunemes samtlige udgi.fter. Medens udgifterne til fattigvæsenet i 19OO udgjorde 1lOO89 kr. eller kr. 3.35 for hvert menneske i amtet, var det i l832 41Zs Skilling eller kr. O.14.
