KOMMUNAL I–lUSHOLDNING. 54ð af deres forældre, som har modtaget undervisning gjennem det norske sprog. I en lang række af aar, efterat Stockfleth havde faaet det finske og kvænske sprog beskyttet i kirke og skole, gik det til- bage med kjendskabet til det norske sprog, saa at man for endel aar siden gjorde den erfaring, at de ældre finner forstod norsk, medens de folk, som var i sine bedste aar, ikke kjendte det norske sprog. Ved skolens arbeide er nu dette forandret, saa at der er mange børn fra finske og kvænske hjem, som nu forstaar norsk og kan tale norsk. naar de forlader skolen, skjønt det staar daarlig nok til i saa henseende i mange skolekredse. Særlig i de kredse, hvor de fremmede nationaliteter er ublandet, kommer det til at gaa langsomt med kjendskabet til det norske sprog, og noget omslag vil først ske, naar den slægt, som nu gaar i folkeskolen, bliver saa gammel, at den sender børn til skoleme. – Det norske sprog har dog vundet en kjendelig udbredelse blandt de skolepligtige aldersklasser og de yngste klasser af den konfirmerede ungdom. Hvor der er en ublandet, eller svagt blandet, finsk eller kvænsk befolkning, som i Koutokeino (finsk), paa Bugønes i Syd- varanger (kvænsk), i Skallelv i Nordvaranger (kvænsk) elleri Laks- elv (finsk m1mdart), anser dog de fleste det at lære norsk for et 1mødigt bryderi for børnene, adskillige som en tvang. Hvor be- folkningen er stærkere blandet med nordmænd, hvor der er livlig færdsel, f. eks. ved fiskevær med stærkere søgning, er forældrene interesserede i, at børnene lærer norsk. Nogen modstand har benyttelsen af norsk som undervisninge- sprog ogsaa mødt af bisperne i Tromsø stift, der vil have det finske sprog benyttet ved religionsundervisningen, hvad der ogsaa sker i Koutokeino. Benyttelse af to sprog ved undervisningen har imidlertid vist sig at føre til forvirring og at være meget skadelig for erhvervelsen af kundskaber i norsk. Tilegnelsen af det norske sprog er en betingelse for de frem- mede nationaliteters fremgang i det land, hvis borgere de er. Denne erkjendelse staar nu klart for endel oplyste kvæner og finner, saa de ikke har noget imod, men endog kræver, at .deres børn skal tilegne sig det norske sprog. Finmarkens amts landdistrikt (heri medregnet Vadsø by) havde efter en af J. Killengreen i 1886 optaget fortegnelse i 1ste halvaar af l886 3898 skolepligtige børn, hvoraf 1lO9 af norsk herkomst, 1374 af finsk herkomst, 35 – Finmarkens amt 1I.
