KOMMUNIKATIONSMIDLEH. 489 Alle stuer ligger ved elvebred med let adgang til vand, brænde samt i Karasjok ogsaa til renmose. Forstvæsenet har givet frit tømmer til en af lensmanden i Karasjok ved Beskenjarg, ca. 33 km. ovenfor kirkestedet ved Karasjokka, opført stue, hvilken forstvæsenets funktiouærer kan be- nytte paa reiser. Ved Mennikafoss i Sydvaranger staar en gammel, delvis ram- poneret stue, som staar til disposition for forstvæsenets funk- tionærer. Ingen af disse stuer har i aarenes løb været udsat for særlig overlast, om end af og til en eller anden har brudt sig ind for at finde ly. Foruden disse stuer er der paa et nes ligeoverfor den store ø i Vaggetem i Sydvaranger opført bygninger til bolig for to i Sydvaranger ansatte skog- og grændsevogtere, en bygning for hver. Udgifterne ved bygningerne og de to vogteres løn deles mellem skogvæsenet og justitsvæsenet. DfimpSIIibSffi1’t- Norge fik sine to første dampsl(ibe i aaret 1826, først dampbaaden «Konstitutionen» og saa senere samme aar «Prins Carl», hvilke skibe gik i rute fra Kristiansand rundt Kristianiafjorden til Gøteborg og Kjøbenhavn. Udgifterne ved anskaffelsen af disse skibe betragtedes som et laan af statskassen til postvæsenet til forbedring af postens be- fordring. Storthinget havde imidlertid ikke givet denne bevilgning, og der reistes i den anledning rigsretstiltale mod Chefen for finans- departementet Jonas Collett. Dampbaadene var paa grund af maaden, hvorpaa de var an- skaffede, upopulære, og bergraad Peter Pedersen foreslog i 1827, at de to dampfartøier skulde sælges ved offentlig auktion, og P. .]. Fau(:hald foreslog i 1830, at det ene dampskib skulde sæl- ges, idet han i sit skriftlige votum ytrede, at det forekom ham at være en art luksus for Statens regning at holde tvende damp- baade. Der hengik 12 aar fra den tid, de første dampskibe kom til Norge, indtil Nordlands og Finmarkens kyster blev befaret af dampskibe. “ I 1836 fremkom der forskjellige forslag om udvidelse af damp- skibsfarten, saaledes fra repræsentanterne amtmand G. P. Blom og Jonas Anton Hjelm forslag om en undersøgelse af omkostnin- gerne ved dampskibsfart mellem Trondhjem og Hamme1–fest og fra assessor C. B. Conradi om fart mellem Kistiansand og Trond- hjem. Budgetkomiteen af 1836 antog, at man ikke kunde vente,
