468 FINMARKI:INS AHT. paa to maader, med baad paa elvene eller tilhest, hvis der er hest; om vinteren kjøres med ren. Man kan ogsaa om sommeren fragte lidt bagage med rensdyr, idet man paa disse lægger kløv; men et rensdyr er ikke som en hest skikket til at bære kløv, og selv om byrden er meget mindre end halvdelen af det, som en hest kan bære, saa bliver rensdyret snart træt, og man maa ofte standse for at lade det beite og hvile. En ren kan trække en last af 10O kg. eller optil 1lO a 120 kg. i pulk paa godt vinterføre. Dens bæreevne er liden; omtrent 3O kg. er den almindelige belastning, naar man om som- meren kløver paa ren. En uleilighed paa sommerreiserne i Finmarken er myggene. Naar veiret er klart, stille og varmt, plager uhyre masser af myg heste og folk. I vind og regnveir er man fri for dem. Naar der slaaes leir, fyldes luften omkring leirpladsen af 1nyg, saa talrige, at de som i et tæt sier svækker solens straaler. Forsøger man med en stok at skrive bogstaver i myggesværmen, saa bliver bogstaverne virkelig en kort stund synlige, indtil myggesværmen atter lukker sig over dem. Vil man lade hestene græsse en stund, gjøres op en mængde torvilde rundt hele leirpladsen, og ved røgen fra disse holdes i det mindste hovedsværmen af myggene borte fra hestene. Til beskyttelse mod myggen bruges myggesIør.– Nogle bruger at besmøre ansigt og hænder med næverolje, . hvad der hjælper en stund, men dette middel er ubehageligt. Farten paa elvebaade er tidligere omtalt under vasdragen(1s beskrivelse. Hver baad rummer l a 2 pa-ssagerer med en del bagage samt baadens besætning, der har sin plads forud og agter med hver sin stagestang. Stagningen udføres staaende i halv front- stilling’ og foregaar med raskhed og behændighe(l, idet baaden hurtig maa manøvreres frem mellem stenene. Hvor elven løber roligere, drives baaden ogsaa frem ved stagning, og først naar bunden ikke længere kan naaes med de 3–4 m. lange stænger, benyttes aarerne. Disse tages dog ogsaa undertiden fat, naar baaden skal føres ud over saadanne bredere render i fossestrykene, hvor ingen hindringer er i veien, og maa da føres med størst mulig kraft, forat baaden skal faa saa meget større hastigl1ed end strømmen, at den fuldkommen lys1rer styret. For at kunne føres hurtig er aa.rerne meget korte. Disse baade, der uafladelig skal drives frem over grundin- ger, mellem stene og klippestykker, maa være noget flade ibunden og meget smale i forhold til længde11; trods sin lette konstruk- tion modstaar de mangfoldige voldsomme sted og slidninger
