FlNSK SPROG. 423 en afhandling om akcentens indflydelse i det finske sprog, og i I–855 var udkommet Elias Lørmrofs arbeide om enaredialekten. Præsten i Utsjok, A. .4ndelin, oversatte mange religiøse bøger paa utsjokdialekten og behandlede denne dialekts grammatik. F‘Piis’s grammatik ansees for et stort fremskridt og er be- tegnet som et dygtigt og fortjenstfuldt arbeide “I de følgende aar var Friis væsentlig optaget med lærebøger i religion, en salme- bog og revision af oversættelsen af det nye testamente. Men det arbeide, som Stockfleth havde testamenteret ham, udgivelse af en finsk-norsk ordbog, tabte han ikke af sigte. Trykningen af ordbogen begyndte i –1883 og afsluttedes i 1887. Den heder: «Ordbog over det lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik». Ordforraadet er hentet fra det finske i Finmarken, Sverige, Enare og fra det russisk-finske. Ordbogen ansees udtømmende for den dialekt, fjeldfinnerne taler, medens sjøfinnernes sprog trænger en nøiere undersøgelse. Ordenes betydning er angivet nøie og klart, men deres udbredelse angi’ves ikke. Om arbeidet med bibelen’s oversættelse paa finsk af Sto(“kfleth, Friis og Lars Hæffa og om fuldførelsen af dette arbeide ved rektor (2vigsfad er berettet i Tromsø amts beskrivelse (bind I, pag. 234). Fi1mernes kjendskab til det norske sprog. Det staar daarligt til med finnernes kundskaber i norsk. Paa tabel1en (pag. 424) an- gives, hvor mange finner der talte norsk i 1890 og i l900. Det vil sees, at af alle finner i Finmarken var der i 189O ikke fuldt 6 pct., som forstod norsk, medens deti 19O0 var henimod 9 pct., saa nogen fremgang er der vistnok, hvortil et forbedret skole- væsen vistnok har bidraget Finnerne har tilegnet sig noget kjendskab til det norske sprog, hvor de ikke lever altfor afstængte fra Omgang med nord- mændene. Dette gjælder amtets sjøfinner i almindelighed uden- for Kistrand og Næsseby herreder. Elvefinnerne i Karasjok og Tanen lever meget udenfor paavirkning af norsken, og fjeldfin- nerne har kun flygtige berøringer med norsk befolkning i som- mertiden, da de søger kysten med sine renhjorde. Desuagtet gives der dog ogsaa blandt disse større kyndighed i norsk, end man faar indtryk af i tabellen. Hvad der svækker virkningen af den ældre norske befolk- nings omgang saavel med finner som med kvæner, er den om- stændighed, at saa mange af disse nordmænd er mægtige snart det ene, snart det andet af de to fremmede sprog, snart dem begge, og de har ikke imod at tale det. Det er saagodtsom eksempelløst i amtet, at nogen ublandet nordmand helt gaar op i nogen af de fremmede nationaliteter,
