Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/394

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

EVEN’I’YR. 385 at Skryme snorkede, saa det dundrede i skogen; da gik han til ham, løftede hammeren høit op og slog ham i issen, saa at næbbet sank dybt ind i hovedet. Skryme vaagner og siger: «Hvad nu? Faldt en ekenød i mit hoved? Hvorledes har du det, Tor?» Tor skyndte sig bort og sagde, at han nys var vaagnet, og at det endnu var midnat. Kunde jeg nu blot slaa ham et tredje slag, tænkte Tor, saa skulde han aldrig tiere se dagens lys; han pas- sede paa, indtil Skryme igjen var sovnet ind lidt før dag, løb saa hen til ham og slog ham af alle kræfter i tindingen, saa at hammeren sank i til skaftet. Skryme satte sig op, strøg sig om kindet og sagde: «Sidder der fugle i træet ovenover mig? Der faldt nok noget kvas ned af grenene paa mit hoved.» Overensstemmelsen mellem den norrøne mythe og det finske eventyr er, som det sees, større og mere omfattende end mellem gudesagnet og de russiske byliner. Da det russiske stof kom til flnnerne, har efter dette hos dem endnu levet et kjendskab til de gamle sagn om guden Tor, som de helt fra det norrøne hedenskabs tid havde modtaget fra sine norske og svenske naboer. Finnerne har saaledes ubevidst eller uvilkaarlig suppleret den russiske bearbeidelse af det nor- røne stof i den russiske bylin, idet de har føiet til træk fra det norrøne sagn selv. Mythens fortælling om Tors hammerslag efter Skrymes hoved har hos finnerne kløvet sig og sprængt sig ind paa to steder i eventyret, først i den del, som hviler paa bylinernes frem- stilling og allerede i Rusland er paavirket af Torssagnet, dernæst ogsaa i eventyrets sidste del, som er en formning af samme stof som vort norske eventyr:om ÊMumle Gaaseg. Sandsynligvis stammer det ogsaa derfra. Ligesom i det norrøne gudesagn er der ogsaa i eventyret fire slag, først de tre med staalstokken, bjerken og furuen mod hende, som rider, dernæst det store træ, hvormed røverne prøver at knuse hovedet paa den sovende gut, ganske som Tor prøver at knuse den sovende Skrymes hoved. Allerede den russiske bylin kjender rytterens tro, at de væl- dige klubbeslag, kjæmpen uddeler, bare er myggestik. Naar det finske eventyr ved samme anledning lader den ridende udbryde: «uf, den lusen» eller «den forbistrede loppen», saa er dette lige- saavel som den russiske heltindes tanke om myggestik kun en til- rettelægning af motivet i Torsmythen. Skryme tror, at der falder et løvblad eller en ekenød i hovedet paa ham, da Tor slaar ham med hammeren. Naar gutten i det finske eventyrs sidste del fortæller sin fader, at drengene kastede kvist paa ham, medens 25 – Finmarkens amt II.