364 FINMARKENS AMT. tvistigheder om Lappland i det 16de og 17de aarhundrede gik det ud over finnerne. g Mærkeligt er det dog, at der lige ind i den nyere tid i finnernes bevidsthed ingen forestilling er om, at virkelige russere, nordmænd eller svensker herunder har optraadt som «tsjuder». Vistnok omtales herjende skar-er fra denne tid i Sverige og Fin- land stundom som «russere» paa samme maade, som de hos os undertiden betegnes som «svensker»; men dette kan efter sam- menhængen i beretningen kun opfattes som en betegnelse af de magters nationalitet, i hvis tjeneste de var, og hvis sprog har været kommandosproget i deres rækker. Fra finsk side er det heller aldrig udtalt, at virkelige russere fra landsiden af i flok og følge har oversvømmet deres land. Det maatte da være paa de allersydligste grændseskjel. Ingen ved bedre end finnerne selv, at det for bander af andre nationer end de med dem selv beslæg- tede haar-dføre og stedkjendte kvæner og kareler har været en fysisk umulighed at færdes i Laplands vilde og ublide ødemarker. Paa forskjellige steder findes der jordhuler, om hvilke det troes, at de har været skjulesteder, hvor finnerne har gjemt sig for tsju(ler eller for russere. Jordhuler efter de gamle finner (kvænsk piilOpirtit, lønstuer) træffer man mange steder, saasom langs Pasvikelvens vasdrag mellem Enaresjøen og Ishavet og ud mod havkysterne ved Elve- nes, Sydvaranger præstegaard, Kirkenes, Jarfjord, Jakobselv samt længere mod øst paa den mur1nanske kyst. Formen af disse huler er rund eller 1irkantet oventil, afsmalnende nedad mod bunden, største diameter øverst omkring 4 m., dybden indtil over 2 m. Vægge og bund har været belagt med næver, og ved gravning i dem er der fundet dyre- og fiSkeben, hvilket viser, at de i sin tid har tjent til bolig for mennesker. Foruden dette slags finder man ogsaa større fordybninger i jorden grav-ede til fangst af vilde dyr-; men disse er mindre og anbragt flere efter hverandre i rækkefølge, medens jordstuerne ligger isoleret. Og- saa i Tromsø amt findes paa flere steder runde huller i jorden, hvorom sagnet fortæller, at de under tsjudernes plyndringstog har tjent som skjulested for finske flygtninge I indberetning til den geografiske opmaaling omtales hule- boliger i Øksfjord. De bestaar af en række jordhnler med til- hørende gange, der trods sin ælde ikke er fuldt ødelagte. Sagnet fortæller, at beboerne i Øksfjord endelig havde fun- det sig et trygt tilflugtssted for russere i den dengang tætte birkelund, hvor der var en haug med en eiendommelig haard sand, der gjorde det muligt at grave lange gange, og hvor der var tørt. Sjøen havde de lige ved, og sine baade kunde de skjule, ligesom sig selv. .
