356 F1N1uAm(ENS AMT. bevægelsen snart til den ene, snart til den anden kant, snart midt i ansigtet paa folk og snart over hovederne paa dem. Hun raabte paa kvænsk: “‘ZR,iitOs Jumalan» (Gud være tak). Denne kvinde havde feil i det ene ben, og da hun gik under disse un- derlige fagter, gjorde det et komisk indtryk, saa forsamlingen ikke kunde skjule sin latter, og da lo hun selv med. Prædikanten fortsatte sin tale en stund, efter Wat- «likkatusak» var be- gyndt; men han maatte snart slutte; thi man kunde ikke høre mande maal. Da «likkatusak» var endt, begyndte han igjen, og han talte da en ganske kort stund, hvorefter «forsamlingen» sluttedes. Efter den læstadianske opfatning er «likkatusak» en frugt af den Helligaand og kan kun frembringes af den, der efter deres mening er en sand troende, og det er kun den, der har mod- taget syndernes forladelse i deres forsamling og har den lutherske lære ren, d. v. s. hylder den læstadianske opfatning Denne kvænske prædikant tilhørte imidlertid en frikirke i Finland og var gjendøber. Som en sekt under læstadianismen maa den saakaldte wring- stedianisme betragtes, skjønt dens lære egentlig er en sammen- blanding af læstadianisme, gjendøberi og adventisme. Johan Wriingsted havde et par gange udstaaet straf for tyveri. Han tilegnede sig endel læstadianske og baptistiske læresæt- ninger, fik nogle tilhængere i Suefjord i Maasø herred, og med dem traadte han ud af statskirken sommeren 1888. Snefjord, Lillefjord og Kobfjord var wri11gstedianismens arne- sted. Lærens eiendommeligheder er i det væsentlige følgende: foragt for barnedaaben, indbyrdes meddelelse af brød og vin under brødsbrydelse i forsamlingen, fastholdelsen ved syndsbe- kjendelseni samme form som læstadianerne, helligholdelse af lørdag for søndag. Hertil kommer had til statskirken, alle dens præster og alle dens lemmer samt den samme støi og uorden, som man delvis endnu finder i de læstadianske forsamlinger. For faa aar siden talte W1–ingsted særdeles mange tilhængere omtrent i alle disse fjorde undtagen i Revsbotn. Senere er der skeet et stort frafald. Særlig har den omstændighed, at han valgte lør- dagen til helligholdelse istedetfor søndag, vakt forargelse. I Kobfjord i Maasø havde i 1893 W’ringsted forvirret .fi11– nerne. Han lærte, at alt bestaaende er af djævelen, alle bøger undtagen bibelen bør brændes som falske. Paa Rolfsø er flere Sekter, saaledes læstadianismen baade i dens yderliggaaende og dens mildere form, endvidere wring- stedianisme, orthodokse lutheranerne og præstehadere. Missionspræst Tandberg ytrer: Ubøieligt stivsind, ukjær1ig intolerance og dømmesyge, egen-
