336 F1NMAH1(ENs AMT. Som huslærer hos sorenskriver Søren Dass paa Helgeland har han vel først truffet sammen med finner. Von Westen studerede senere en række aar i Kjøbenhavn. Han blev tilbudt en plads som professor i sprog i Moskva, men hindredes i at modtage tilbudet. I 1709 blev von Westen sognepræst til Vedø i Romsdalen, og han kom did i 1711. Her samlede han om sig en kreds af præster, syv i tallet, som derfor sædvanlig kaldtes syvstjernen. I et møde paa Kværnes præstegaard skrev disse syv præster en henVendelse til kongen, der begyndte saaledes: «Allernaadigste kongel Zions veie ligger ganske øde i Deres rige Norge; der eringen kirkedisciplin merei Deres lande, kirkens bindenøgle er ganske nedgraven, den løsende nøgle ganske mis- brugt, prædikestolen mestendels, desværre, frugtesløs, skriftestolen mere til satans riges befordring end til syndernes afskaffelse; horeri har saa taget overhaand, at Herrens profeter med graad hvert øieblik maa frygte for ild over dette Sodoma; drukkenskab er ikke synd mere, trætte og avind bleven en mode, falsk vægt og maal anseet for en lovlig profit, vankundighed udi sin saligheds sag holdt for en god tro, banden og eder et almindeligt tunge- maal, sabbatens skjændige brydelse for et adiaphorum.» Denne kraftige tale gav anledning til nedsættelse af en kom- mission, hvoraf der intet kom ud, men det saakaldte missions- kollegium oprettedes ved kgl. res. af 1Ode december l714, paa den tid, da de syv præstere forslag drøftedes, og Thomas von Westens kaldelse til Nordland og Finmarken betragtedes som en af bønskriftets indirekte følger. Missionskollegiets første bestræbelser havde rigtignok de danske kolonier i Ostindien for øie, men det erindredes, at der i den dansk-norske konges stater levede en folkestamme, finnerne, der ikke var helt kristne. Da der i Sverige var gjort flere skridt for at missionere blandt finnerne, saa var vel ogsaa dette en grund til at tage sig af finnemissionen. Ved et kgl. reskr. af 19de april 1715 til missionskollegiet overlodes det kollegiet at træffe foranstaltninger til sagens fremme, og til at gaa kollegiet tilhaande i arbeidet for finnerne valgtes Thomas von Westen. 1716 beskikkedes von Westen til le(–tor fh(’OlOg‘í(B i Trondhjem og missionskollegiets vikarius i Nordland og Finmarken. Trondhjems skole blev underlagt missionskollegiet som et seminarium srholasti(–im for missionen til finnernes omvendelse. Hertil føiedes 1717 et seminarium lapponi(Pum, dels for unge nord- mænd, der lIddaI1I’l9(leS til missionærer, dels for unge finner, der kunde blive lærere for deres landsmænd Uudervisningen i det finske sprog gaves af Isak Olsen. Thomas von Westen var et sprogtalent, der tilegnede sig fin-
