FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN. 333 gang om aaret. Dette modsatte han sig, men det hjalp ikke. Senere beretter han selv, at præsterne boede langt nede i landet og kun en gang om aaret ved juletid drog derop, og da førte de brændevin og andre varer med sig og handlede med finnerne. Kongen forbød dette paa det strengeste.
Kristian IV, der i 1599 seilede til Finmarken, lod 1601 en kirke bygge for dem i tysfjorden, den fjord, til hvilken Karl IX strakte sine prætentioner.
Han viste sin iver mod trolddom ved i 1609 at befale, at alle finner, som overbevistes om trolddom og ikke vilde afstaa derfra, skulde straffes paa livet. En følge af denne lov var det, at en hel del norske kvinder og vel og nogle finner blev tiltalte for trolddom og mange dømte til baalet, som andetsteds berettet.
Kristian IV forordnede i l63l, at præsterne i Finmarken skulde foreholde finnerne saavelsom nordmænd Guds ord, og i l634 befalede han, at en præst skulde ansættes, der skulde drage om blandt fjeldfinnerne og undervise dem. Men efter det første mislykkede forsøg blev det opgivet.
Senere viste kongerne ringe interesse for missionen i Fin- marken.
Kristian V befalede i l69l at bygge en kirke for finnerne i Varanger, en befaling, som ikke blev efterkommet.
Den første egentlige skole eller undervisningsanstalt for finner i Sverige indrettedes i Piteå i 1619; da denne skole ikke opfyldte sin bestemmelse, fordi den laa udenfor Lappmarkens grændser, flyttedes den til Lycksele i 1632. Efterhaanden opførtes skoler i de øvrige Lappmarksogne, i l73O i Jokkmokk, l743 i Arje- pluog, 1744 i Jukkasjärvi.
Efter dronning Christinas forordning opførtes i aaret 1648 de to første kirker i Kemi Lappmark, den ene i Enare og den anden i Kemiträsk. Enare kirke ialfald var ment ikke alene at skulle tjene finnernes aandelige behov, men ogsaa politiske øiemed, idet den tjente til at befæste den svenske magt (Fellman).
Efter Karl XI’s forordning byggedes en ny kirke i Enontekis (l661) og en i Jokkmokk.
I Norge var der en bisp, nemlig Erik Bredal, biskop i Trondhjem (l643–-72), som tog sig af finnerne. Da Trondhjems len var afstaaet til Sverige ved freden i Roskilde 1658, reiste han til Nordland, der ikke var afstaaet, og tog ophold i Trondenes og forrettede der som sognepræst, til Trondhjems len ved freden i Kjøbenhavn l6ö0 kom tilbage til Norge. Han underviste fin- nerne i kristendom, drog selv om iblandt dem og efterlod blandt dem som kateketer nogle elever fra latinskolen i Trondhjem, hvilke var fulgt med ham. Men disse synes alle at være om- komne, maaske dræbte af finnerne.
--Karilanglo (diskusjon) 25. mai 2012 kl. 05:48 (CEST)
