FOLKETAL FØR I900. 27 Vardø i Østfinmarken og Hammerfest i Vestfinmarken fik kjøbstadsrettigheder ved forordning af 5te september 1787. Vadsø erholdt kjøbstadsrettigheder ved lov af 22de juli 1833. 0pgaverne 1801–1865 slutter sig til jurisdiktionsinddelingen 31te december 1865 og stemmer forsaavidt ikke altid med folke- tællingsopgaverne for de tidligere aar. . 0pgaverne for 1769 er saavidt muligt efter inddelingen i l90O Om folkemængden i amtets hoveddele kan bemærkes: Bevægelsen i Finmarkens amts folkemængde er i det hele taget foregaaet noksaa jevnt, efterat der her som overalt i lan- det var en standsning eller endog tilbagegang i begyndelsen af aar-hundredet, mellem tællingerne i l801 og 1815. I de henved 1OO aar, som det er mellem folketællingerne 1ste februar 1801 og 3dje december 19OO er folkemængden i Finmarkens amts bygder fordoblet vel 3V2 gang og i Finmarkens byer 4O gange. Nogen tilbagegang var der i VeStfinmarken i begyndelsen af aarh1mdredet. Den gjennemsnitlig aarlige forøgelse af folkemængden er i bygderne 185.73 og i byerne 66.72 individer. Den gjennemsnitlig aarlige forøgelse af folkemængden i Finmar- kens amt i det hele i aarhundredet er 252.45 individer. Det antal individer, med hvilke folkemængden er forøget eller formindsket inden hvert fogderi og by sees af tabellen pag. 26. I 1801 udgjorde amtets folkemængde 0.87 pct. af rigets folkemængde. I 190O udgjorde amtets folkemængde l.47 pct. af rigets folkemængde. Amtets lan(ldistrikters folkemængde i for- hold til rigets landdistrikters folkemængde var i 1801 O.955 pct. og i 190O 1.630 pct. For de enkelte herreder og byer vil folketallet og dets for- andringer m. m. sees af tabellen pag. 28. u Imidlertid er der nogle opgaver over skattemænd fra ældre tid, efter hvilke man kan faa et begreb om folkemængden i Fin- marken meget tidligere end 1769. Magnus Durell angiver i sine «Relationer om Danmark», at der i Øst- og Vestfinmarken eller Vardøhus len omkring aaret 165O fandtes 537 leilændingsbønder, der kaldes «bofæstemænd», og 327 tjenestedrenge. Med bofæstemænd betegnes her ikke blot nord- mænd, men ogsaa finner, som allerede dengang for en stor del havde faste bopæle og ernærede sig paa samme maade som nor(l- mændene, opteguedes i mandtalsregistrene og betalte skat. Flere forfattere har formodet, at Finmarken langt tilbage i tiden skal have havt en temmelig betydelig og meget velstaaende befolkning af nordmænd, men allerede fra midten af det 16(le aarhundrede, heder det, skal denne have været i stærk aftagen. Efter professor Fr-iis’s undersøgelser om Finmarkens befolk- ning ogsaa i det 16de aarhundrede er denne formodning rigtig.
